Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
hører forskningen til, Faguets ytring 1 er poesi, og man bør
vistnok ikke bruke den som norm for en litterær undersøkelse.
Og Seignobos fælder dommen over Taine som historiker.
Men det varer allikevel en stund inden kritikken av Taine
tar fart for alvor.
Det staar for mig som dette tydelig hænger sammen med
ændringen i politiske synsmaater. Efter 1870-aarenes
gjenreisningsarbeide følger 1880 og 1890-aarenes politiske slaphet og
haabløshet. Men dette viger igjen litt efter litt for mere
selvtillid særlig i forholdet til Tyskland. Delcassés utenrikspolitik
skaper grundlaget for ententen, og opmerksomheten blir stadig
mere og mere henvendt paa den farlige nabo i øst gjennem de
alvorlige kriser i 1905 og 1909; og selvom det endnu varte
længe til faren var indlysende for alle, begynder den litt efter
litt at faa sin betydning for tankegangen.
Dette merkes i kritikken av Taine. Efter 1905 er der ikke
ét kritisk motlæg mot ham som ikke slaar løs paa Taines
forhold til Tyskland og tyske idéer.
Klarest viser dette sig i den række indlæg som kriticerer
Taines racelov. Mens denne for Taine selv litt efter litt blev
skutt i bakgrunden, slik at der ikke engang forekommer nogen
diskussion av racepræget i „Les Origines de la France
contemporaine", er det raceloven som er mest fremme i de sisste aars
diskussion av hans tanker; og ikke egentlig som lov betragtet,
men i den anvendelse han har gjort av den. Taine har faat
sine største impulser fra germansk tænkning, han har hat sine
største oplevelser i germansk kunst; det er forklarlig at for
ham stod den germanske race som den helt igjennem overlegne
race.2 Det er den som skaper; den har skapt idéer i
Tysklands filosofi, den har skapt praksis og politik i England, den
har skapt kunst i Nederlandene. Taine har sat sig selv en
opgave i at fortolke den nederlandske kunst; han har i en række
1 Denne Faguets ytring gaar næsten som et ledemotiv gjennem al
kritik av Taines idéer; selv hos Aulard, som ingen kan bebreide at han
lægger an paa det aandfulde. Han sætter ytringen ind i historisk
tankegang og sier: „Hvis deres aarhundrede skaper de store mænd, saa er det
næsten likesaa sandt at de skaper sit aarhundrede, eller rettere at de
skaper den tid, det aarhundrede som følger." (Aulard s. 8). Det fornøielige
er at Aulard her bruker som indvending mot Taine netop det som Taine
bygget ut til sin lov om momentet.
2 Taines behandling av racerne og paavisning av
raceforskjellighe-terne gaar gjennem alle hans tidligere verker; paavisningen av
racefor-skjelligheten er et ledemotiv i „Histoire de la littérature anglaise" og
„Notes sur l’Angleterre", men han kommer ogsaa ind paa den i en
række brever, og gang paa gang i sine essais og sine kunsthistoriske
studier. Jeg kan bare her gi et resumé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
