Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII
monstrum «Skabelsen, Mennesket og Messias» forfærdet
sin literære samtid.1
Wergeland var den förste eksplosion av det 19de
aarh. i Norge, men sprængstoffet til dette utbrud kom
kun for en ganske liten del herhjemmefra, elementerne
i det livssyn som ligger under billeddyngerne i hans
kjæmpemæssige ungdomsdigt, er ikke av norsk oprin*
delse; man kan heller ikke si, at de altid er direkte
importert fra et bestemt sted, at de f. eks. kommer fra
Frankrike, Tyskland eller England; — de er kosmo«
politiske. Det er netop paa denne tid at vi for förste
gang i ordets egentlige forstand kan tale om en euro*
pæisk aand, d. v. s. en aandskultur som ikke kan sies
at tilhøre den ene eller den anden av de kulturbærende
nationer, men som fremkommer som det samlede resultat
av alle de enkelte europæiske landes bidrag. Med Henrik
Wergeland dukket Norge for første gang ind i denne
aandsatmosfære. Han er det selvstændige Norges første
europæer.
Wergeland er den første store repræsentant for det
europæiske nittende aarh. i Norge. Men han er endnu
1 Norge indtar i det hele i det 19de aarh.s historie en ganske
interessant samstilling, netop fordi den almindelige strøm naadde saa
sent op. Herved muliggjordes ct slags rendyrkning av idéerne. 1 de
Hre hundrede aar hvori Norge hadde været forenet med Danmark,
hadde der været syndet ganske grundig rundt om i Europa. Norge
hadde sovet og ikke syndet synderlig. Derfor var der heller ikke
saa meget at sone; det som hadde været landets skam. blev nu dets
lykke. Da den norske Constituante samledes paa Eidsvold i april
IS14, saa var der ingen Ludvig eller Marie Antoinette hvis hoder
först maatte fældes, ingen feudaladel hvis grumhet maatte straffes,
ingen avgrunde mellem rik og fattig, ingen livegne som trællet sig
tildøde for medmennesker. Her var virkelig tilnærmelsesvis noget
av den tabula rasa som oplysningstidens tænkere sværmet for, og
derfor kunde eksperimentet lykkes, den franske forfatning av 1791
omplantes paa norsk grund og virkelig slaa rot og vokse. — Fordi
der ikke var nogen hindringer at snakke om, ingen historie som stod
iveien. Derfor kunde den politiske utvikling i Norge i I9dc aarh.
bli saa jevn og lykkelig og instruktiv og kjedelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
