Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har den fra farssiden, andre at han har den fra mors»
siden. Og kanske har begge partier ret. Saa indviklet
er blandingen, saa vilkaarlige er krydsningens resultater,
at jo længere man studerer dem, desto hjælpeløsere staar
man. Det rougon*maquartske stamtræ som Emile Zola
har konstruert og latt avbilde i sin roman «L’ne page
d’amour», er den rene digtning. Den kvasividenskabe*
lige sikkerhet, hvormed han underordner sine familie*
individers legemlige og aandelige egenskaper under en
regelmæssig virkende, skematisk naturlov, har ingen
hjemmel i den virkelige videnskap. — Vi vet ganske
empirisk at der maa være en kraft eller hvad vi skal
kalde det — arveligheten — som binder de enkelte
individer inden en slegt sammen og paatrykker dem lik*
heter, hvorved de adskiller sig fra andre slegter; men
hvori denne kraft bestaar, om den virker efter love eller
den rene tilfældighet, — derom har vi end ikke den
fjerneste anelse. Det er saavidt den moderne videnskap
gjennem de skarpeste iagttagelser begynder at skimte
lys, naar objektet tilhører det allerenkleste organiske liv;
men selv dette er saa usikkert at arveligheten endnu
den dag idag staar for forskningen som det mørke fast*
land, et uutgrundelig eller ialfald uutgrundet mysterium.
For Rousseaus vedkommende kommer hertil, at
man slet ikke kjender hans forfædre tilstrækkelig til at
kunne gjøre nogen grundede slutninger om hans sjæls*
arv. Jeg ser jo rigtignok at den franske læge G. Sibiril,
som har skrevet en ellers læseværdig doktoravhandling om
Rousseaus sygdomshistorie ’, tortæller «at Louis Dufour,
Dufour Vernes og Eugéne Ritters nye og merkelige
arbeider [om R.’s familie] kaster nyt lys over genferfilo*
sofens oprindelse», og «at disse interessante undersøkelser
hjælper os til bedre at forstaa Jean Jacques’ karakter. De
tastslaar t. eks. denne vandrelyst (tendance aux fugues),
som er saa utpræget hos ham, og som vi gjenfinder i
hans familie».
Histoirc médicale dc J. J. Rousseau, Bordeaux 1900.
1 — Rousseau I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
