Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2~>
fødsel, saa er det kun med tanken paa det parisiske
aristokrati som omgir ham; det mangler heller ikke paa
steder hvor han pukker paa sin gode genfiske familie.
Pierre I.asserre utsendte for et par aar siden en aand«
fuld og opsigtsvækkende bok som gik ut paa at bevise
at hele det 19de aarh. led av en farlig sygdom, som het
romantikken, og at denne sygdoms kilde, — det var Jean
Jacques Rousseau. Lasserre hadde altsaa bruk for at paa=
vise for det første Rousseaus sygdom, men dernæst ogsaa
hans begavelse, som gjorde sygdommen saa farlig og
uhyre smittebærende. Ogsaa hertil skulde arveligheten
yde sin bistand. «Paa bunden av Rousseaus personlighet,
siger Lasserre, og gjennemtrængende den i alle dens
dele, ligger et sykelig element. Dette element kommer
først til utbrud i hans modne alder for stadig at bli
mer og mer alvorlig under den ophidselse som følger
med berømthet og polemik. Men det er vigtig at betone
det med én gang, fordi Rousseau selv i sin ungdom først
faar sin rette belysning paa bakgrund av denne ruin, som
er hans fædrenearv.»
— Og litt længere nede: «Fra sin mor fik han den
lyriske begavelse som han forbandt med denne elendighet.»
Nu vei — Lasserre har ganske vist ret i at Rousseaus
sjæl fra fødselen av medtok spirer baade til sykelighet
og til genialitet; om denne genialitet lar sig begrænse til
le don lyrique — lyrisk begavelse, er et andet spørsmaal,
som jeg indtil videre lar staa hen.
Hvad der her vedkommer os, er hans paastande om
arveligheten, og i saa henseende mener jeg at man med
akkurat den samme ret kan paastaa nøiagtig det mot*
satte av hvad Lasserre sier.
Rousseaus bedstefar paa morssiden, Jacques Bernard,
døde i en alder av 32 aar av utskeielser, efter at ha fyldt
genferprotokollerne med en række av erotiske skandaler;
det ligger da nær hos ham at søke kilderne til Jean
Lc ronianticisme français, essai sur la revolution dans les
scntiments ct dans les idées au XIX siécle. Paris 1908
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
