Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Paa vildstraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
nem dame som gjerne vilde se ham. En fornem dame!
Mere skulde der ikke til for at gi Rousseaus fantasi
vinger. Nu var han endelig opdaget, nu begyndte even»
tyret! — Nye skuffelser. — Med den fornemme forholdt
det sig rigtig nok, det var grevinde de Vercellis, som
tilhørte det høieste aristokrati i Turin; men eventyret
blev der ingenting av. Han tok stilling i huset som
lakei, blev iført familiens livré og puttet ind blandt det
øvrige tjenerskap.
Grevinden var ingen almindelig dame; hun skrev
breve som i aand og ynde kunde maale sig med Mad.
de Sévigné’s, hun var fortrolig med den franske literatur,
og hun forstod sig paa den; men Rousseau forstod hun
sig ikke rigtig paa. Hun spurte ham ut og lot ham for*
tælle sig sin livshistorie; men hun gjengjældte ikke hans
fortrolighet, og hun opdaget ham ialfald ikke, hvad han
ikke er fri for at bebreide hende. Hertil kom at han
ikke fandt sig tilrette blandt det øvrige tjenerskap; de
skjønte nok, mener han, at han var av en anden sort end
dem, at han var skapt til noget mere end lakei, og de
likte ham ikke; søkte at fjerne ham fra grevindens gunst,
og det lykkedes dem kun altfor godt. Da hun døde
nogen tid efter, var han den eneste av alle tjenerne som
ikke var nævnt i hendes testamente.
For Rousseau forlot grevinde de Vercellis’ hus, hændte
der noget som efter hans eget utsagn satte uutslettelige
merker i hans sjæl; han begik en slyngelstrek, som han
aldrig nogensinde skulde komme til at tilgi sig selv.
Historien er følgende:
Kort efter grevindens død savnet man en liten gjem
stand av husets eiendele, et gammelt rosafarvet sølvind*
virket baand. «Mange andre mere værdifulde gjenstande
kunde jeg uten vanskelighet ha tat,» fortæller Rousseau;
«men dette baand fristet mig, jeg stjal det; og da jeg
ikke hadde tænkt synderlig paa at skjule det, fandt man
det snart hos mig. Man vilde vite hvor jeg hadde tat
det; jeg blir forvirret, jeg stammer, og tilslut sier jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
