Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Vagabondliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX.
Vagabondliv.
Rousseau paa en saa letvint og tarvelig maate var
blit kvit det ansvar han hadde paatat sig Iikeoverfor
Le Maitre, tok han atter foten paa nakken og vandret til
Annécy, som nu var blit det midtpunkt hvortil han
under alle sine overraskende svingninger stadig vendte til«
bake. Men da han kom frem, fandt han reden tom, Mad.
de Warens var sammen med sin ven og hovmester Claude
Anet draget til Paris uten at opgi hverken adresse eller
tid for sin hjemkomst.
Der stod han atter — pengeløs og hjælpeløs og hus*
vild. Han gik til sin ven Venture og bad om at faa bo
hos ham. — Venture var Rousseaus sidste sværmeri og
følgelig — hadde jeg nær sagt — ikke netop av Guds
bedste barn. En vinterkveld mens Jean Jacques endnu
var i pension hos Le Maitre, hadde det banket paa
døren, og ind traadte en reisende i en noksaa miserabel
forfatning og præsenterte sig som en fransk musiker, som
det var gaat ut for og som trængte mat og husly.
Venture de Villeneuve var det velklingende navn han
gav sig. Le Maitre var fuld av glæde over at kunne
hjælpe en mand som baade var franskmand og musiker.
De satte sig tilbords, og munden stod ikke paa den
fremmede; han la ut om musik med stor sikkerhet, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
