Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Chambéry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
paa kontoret. Blandt disse sidste var det at Mad. de
Warens ved sin indflydelse hadde fundet en plads til
Rousseau. Det var ingen storartet karriere, og stillingen
laa naturligvis langt under Rousseaus højtspændte forvent»
ninger; men den var dog tilstrækkelig til at føde sin
mand, og Jean Jacques hadde ialfald den gode bevisst«
het, at han nu «for første gang begyndte at tjene sit
brød med ære».
Og desuten — han skulde bo «hjemme»; huset var
jo rigtignok en stor skuffelse, saa forskjellig fra Annécy,
hverken have eller rislende bæk eller landskap utenfor
vinduet; mørkt og trist, og hans værelse var det mørke«
ste og tristeste i hele huset; en husvæg til utsigt, en
cuUdetsac til gate, litet luft, litet lys, litet rum; siridser,
rotter, raatne planker. Men hvad hadde det altsammen
at si mot at han skulde bo hos hende?
I spidsen for Mad. de Warens’ noksaa vidtløftige hus«
holdning stod fremdeles den trofaste Claude Anet, der
som almindelig bonde var kommet som tjener i huset,
men efterhaanden hadde tat plads som fruens raadgiver,
hovmester og — elsker. Claude Anet var efter den skil«
dring Rousseau gir av ham, en betydelig personlighet;
en mand med stor dannelsestrang, som navnlig hadde
lagt sig efter botanik, hvor han hadde samlet sig store
kundskaper; men fremfor alt en karakter; han var ikke
mere end fem aar ældre end Rousseau og syv aar yngre
end Mad. de Warens, men de hadde begge den dype»
ste respekt for ham, og for Jean Jacques blev han noget
av en mentor, i hvis nærhet han uvilkaarlig la baand paa
sig. Han var yderst forskjellig fra sine to husfæller —
seig og langsom, betænkt, forsigtig, faaordet og kjølig i
sit væsen; men under det beherskede ydre brændte vold»
somme lidenskaper, som fortæret ham. Kort tid efter
Rousseaus ankomst gjorde han et selvmordsforsøk — tok
gift. Rousseau fortæller at grunden var fortvilelse over
et haardt ord Mad. de Warens i heftighet hadde sagt
ham; men det er vei rimeligere at anta at den egentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
