Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Chambéry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
melhet; han kunde ikke løfte den letteste byrde og var
henvist til en pinlig uvirksomhet, mens hans utaalmodige
sjæl higet efter at ta fat av alle kræfter. Og hertil kom
hvad vore oldeforældre kaldte vapeurs; han kunde bri*
ste i graat uten den ringeste anledning, kunde fare
sammen i skræk ved lyden av en fugl som Høi forbi,
eller et blad som faldt til jorden, var sykelig sensibel,
ujevn og uberegnelig i sit humør. — Endnu værre blev
det da han netop paa denne tid begyndte at læse litt
fysiologi og anatomi; han saa for sig alle sit legemes
indre dele, og var sikker paa at der var ikke en av
dem som var i orden, — han læste ikke en beskrivelse
av en sygdom uten at føie sig overbevist om at der
var hans tilfælde. Tilslut fæstnet han sig ved den mc;
ning, at det som feilte ham, var en polyp i hjertet, og
da han hadde hørt om en læge i Montpellier som var
bekjendt for at ha helbredet en slik polyp, — saa maatte
han til Montpellier. —
Han drog avsted i begyndelsen av september. Paa
reisen hadde han en oplevelse, et elskovseventyr, et
virkelig, det første og sidste egentlige i hans liv. lian
dvæler med henrykkelse og stor aapenhjcrtighet ved sin
lyksalighets enkeltheter, og Mad. de Larnage var og
bleven uforglemmelig solstraale i hans liv. Hjertepolypen
tænkte han ikke paa. — Det var dog kun en amour de
voyage; ved Saint*Esprit sa de farvel til hverandre, og
Rousseau lovte at besøke hende paa tilbakereisen. —
Men det løfte holdt han ikke, han drog hus forbi, meget
stolt av sin selvbeherskelse. Han indrømmer at han ikke
gjorde dette uten et længselssuk, men saa hadde han til
gjengjæld for første gang i sit liv den tilfredsstillelse at
kunde si til sig selv: «jeg fortjener min egen agtelse,
jeg magter at la min pligt gaa foran min lyst.»
Imidlertid blev han længe i Montpellier, meget læn»
gere end han ønsket, for han avskyet byen og befolk»
ningen og trodde ikke paa lægen. Vi har fra dette hans
ophold tre breve til Mad. de Warens. Vi ser herav at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
