Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
pedanterne, betragter erhvervelse og ophopning av kund»
skaper som en god opdragelses eneste gjenstand, uten at
tænke paa Molieres ord
L’n sot savant est pius sot qu’uri sot ignorant.*
Videnskapen bor ganske vist ikke forsømmes, men ka*
rakterens utdannelse maa gaa foran. Hvad nytter det en
•nand at sitte inde med al verdens viden, hvis han ikke
selv er istand til at tænke rigtig? — Hvad religion og
moral angaar, saa kommer det ikke an paa at fylde hodet
med alskens forskrifter og regler, men gjennem eksempler
og elevens barnlige oplevelser at lede hans sind mot det
gode og rigtige. I det hele saa litet tvang og strenghet,
og saa meget kjærlighet som mulig; derved faar man
haand over barnets hjerte og magt over dets dispositio«
ner. Og «/a droit ure du coeur est la source de la justesse
de l’esprit: un honnéte homme pense presque toujours
juste».
Gang paa gang betoner Rousseau at man maa ind*
rette undervisningen efter barnets utviklingsstandpunkt,
«man maa fremstille stoffet for ham i forhold til hans
alder», helst hjælpe ham til at søke sin aandsnæring av
sig selv, umerkelig lede ham til studium, saa han tror
han gjør det av egen drift; derfor bør man ogsaa ta
hans fritid og hans fornøielser i undervisningens tjeneste,
gi ham i haanden instrumenter, et prisme, et mikroskop,
et brændglas og mange andre smaating, som vil holde
ham i ro og beskjæftige hans aand.
Tilslut opstiller han en formelig studieplan. Til en
begyndelse skal elevens tid deles mellem latin, historie
og geografi. For latinens vedkommende vil han ikke
anbefale et metodisk grammatikalsk studium med evige
stiler og skriftlige opgaver; en ung mand, navnlig en
som skal bli officer, studerer latin for at forstaa sproget
og ikke for at skrive det, hvad han aldrig faar bruk for;
kan han lære at læse og faa smak for den klassiske
literatur, saa behøves ikke mere. — I historie og geograß
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
