Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Maman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
er opbevaret forretningsbreve fra hende, hvis indhold uten
egentlig at tangere straffeloven, dog er saaledes at det
ikke vilde holde stand tor en strengere handelsmorals
domstol.
Dersom vi tor tro Rousseau i hans beretning om
maman’s kjærlighetsliv, saa er der jo unegtelig et element
av geschæft ogsaa paa det omraade, hvor vi har aller
vanskeligst for at [taale det. Den maate hvorpaa hun
gang paa gang hengir sig til de mænd hun har bruk
for, ja endog til flere samtidig, — for — uten lidenskap fra
sin side — at knytte dem nærmere til sig, er med et
mildt uttryk meget frastøtende; og den blanding av
moderlighet og sanselighet som karakteriserer hendes for*
hold til Rousseau, er noksaa ekkel.
Trods hendes adelige fødsel og hendes baronessetitel
er det derfor vanskelig at betegne Mad. de Warens som
det vi i ordets gode betydning forbinder med en fin
dame. Hendes koketteri var ikke av første sort, hendes
omgang med mænd ikke absolut tillidvækkende, den
liberalitet hvormed hun tok sine elskere blandt sit tjener*
skap, gartneren Claude Anet, vagabonden Rousseau,
parykmakeren Wintzenried, altsammen bidrog til at
hendes rygte ikke blev uplettet. Og dette i forbindelse
med hendes stadige pengemangel, de evige forskud, det
ustanselige træk av eventyrere og tvilsomme eksistenser,
gjorde at hendes hus, som til en begyndelse hadde været
samlingssted for Savoyens mest distingverte selskap,
snart sank i anseelse, og blev et sted hvor ialfald damer
ikke gjerne søkte hen, og efterhaanden heller ikke de
mænd som stillet høiere krav til selskabelig omgangs*
tone. Da forfaldet først var begyndt, gik det stadig
mere og mere nedover, og som det pleier at ske, med
stigende hurtighet; og da Rousseau tolv aar efter sin av*
reise fra Chambéry paa en reise gjorde en avstikker til
de kjære steder for at hilse paa maman, blev gjensynet
en smertefuld oplevelse: «— Jeg saa hende igjen––
i hvilken tilstand, o herre Gud! For en fornedrelse!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
