Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Maman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
tvertigjennem disse motstridende magter reddet den mo*
ralskc optimisme som vi først og fremst forbinder med
hans navn, saa skyldes dette utvilsomt i ikke ringe grad
Mad. de Warens. Rousseau opdaget jo i den verden
som omgav ham, kun faa lyspunkter, færre og færre, jo
længere han levde; mere og mere overtydet hans erfaring
ham om menneskenes slethet, ondskap, hykleri, lastefuld*
het; sortere og sortere saa han paa samfundslivet, dets
skinliv og humbug, en kalket grav, fuld av raattenskap
og uhumskhet; men naar han tvertigjennem sine ustan«
selige vérop over verdens elendighet, med aldrig svig«
tende konsekvens fastholder en urokkelig forvissning om
menneskenaturens oprindelige godhet, saa tror jeg at denne
hans tro har fundet rik næring, kanske sit første grundlag
i den lykkelige omstændighet at han i sin ungdom traf
sammen med en kvinde som i al sin syndefulde skrøpe*
lighct dog var et saa heltigjennem godt menneske som
Mad. de Warens.
Ogsaa i religiøs henseende blev maman av betydning
for Rousseau. Det kan synes underlig at tale om religi«
øsitet hos et menneske hvis kjærlighetsliv var blottet for
al idealitet, hvis handelsmoral var mere end tvilsom, og
som endog kunde skifte tro paa motiver som ikke hadde
meget med religion at gjøre. Og allikevel —; menneske«
sjælen er en indviklet organisme, og Mad. de Warens’
religiøsitet var ingen spøk, det var ramme alvor. Hun
hadde i sin barndom og ungdom vokset op under sterk
religiøs paavirkning; tidlig forældreløs levde hun sammen
med to tanter, som var sterkt grepet av den pietistiske be*
vægelse som i tiden omkr. 1700 fra Tyskland av ogsaa
naadde det romanske Schweiz. Hovedmanden for væk«
kelsen der var en anset inagistratsperson Magny, som fær«
dedes meget i tanternes hus, og senere endog blev Mad.
de Warens’ formynder. Magny la, likesom de første tyske
pietister og illuminater, ikke synderlig vegt paa den dog«
matiske side av troslivet; hvad det kom an paa var
inderligheten, følelsens styrke, hjertets fromhet; motsæt*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
