Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
gclige som dc hadde gjort i aarhundreder. Disse følelser
deltes av alle folkets lag, like fra hofadelen, for hvem
kongedømmets bestaaen var en eksistensbetingelse, og
like ned til de stakkars bønder, som fik den byrdefulde
ære at betale gildet. Selv filosoferne, som ellers sendte
sine piler til saa mange kanter, tænkte endnu ikke paa
at sigte mot kongedømmet. «Det er ganske naturlig at
elske et hus som har regjert i 800 aar,» sier Voltaire;
og han uttalte herved kun hvad hele hans kirke mente;
slaar man op ordet Roi i den store encyklopædi, finder
man et varmt forsvar for det oplyste despoti; selv
d’Argenson, som hadde saa mange politisk radikale
drømme, tænker ikke paa at gjennemføre dem uten
kongedømmets hjælp, og fysiokraterne saa hen til kongen
som den frelsende engel, der alene var istand til at gjen«
nemføre deres, det eneste saliggjørende system. Montes»
quieu fandt blandt filosoferne næsten ingen meningsfælle
i sit forsvar for det indskrænkede og konstitutionelle
kongedømme.
Det er næsten rørende i tidens memoirer og breve at
læse om de lyse forhaabninger hvormed alle ser hen til
den lille konge; da han i 1721 — 11 aar gammel — blir
syk, lever — synes det — hele det franske folk i feber«
agtig spænding og ængstelse for hans liv; truende vendte
tankerne sig mot regenten og hans minister i mistanke
om deres forbryderske hensigter, en ganske ugrundet
mistanke forresten, ikke fordi baade den ene og især den
anden av dem ikke kunde være istand til litt av hvert,
men fordi det stred ganske mot deres interesse at ønske
kongen bort.
Da han endelig kom sig, følte nationen det som om
en overhængende fare lykkelig var over; der blev ingen
ende paa jubelen, den ene straalende fest avløste den
anden i henrykkelse over at fædrelandet var reddet,
g’.ædesropene gjenlød fra landsende til landsende.
Der har neppe i noget land været en konge som var
høiere elsket av sit folk end Ludvig XV. Han saa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
