Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
saa det var vanskelig at finde noget mellem himmel og
jord som gjorde indtryk paa ham. Selv for kvindelig
charme syntes han ganske ufølsom; 15 aar gammel blev
han gift med den polske kongedatter, Maria Leczinska,
og der gik mange aar før hans øie opdaget andre kvinder,
otte døtre og to sønner fødte hun ham; slik standhaftig«
het var efter tidens opfatning næsten perversitet, og hoffet
gjorde mange anstrengelser for at redde sin konge fra
latteren. Længe forgjæves; Ludvig gik altid tilbake til
sin Maria; «jeg finder ingen skjønnere end hende,» sa
han. — Endelig mente man at opdage tegn paa at den
ikke altfor muntre og ganske upikante dronning be*
gvndte at kjede kongen, og at det snart vilde være slut
med hans træge troskap. Det gjaldt nu at finde den
rette favorit, en som vilde la sig nøie med fornøielses*
departementet og ikke blande sig i politik. Spørsmaalet
var vigtig, og mange fædre og egtemænd av det ædleste
blod gik omkring med mere eller mindre hemmelige for*
haabninger. Valget faldt paa Mad. de Mailly (født
mademoiselle de Nesles), og der gaar nu gjennem tidens
memoirer mange pikante historier om hvorledes det
efter flere forgjæves angrep lykkedes den høifornemme
dame at beseire den ganske initiativløse majestæts dyd.
Saaledes fik Ludvig XV sin første officielle maitresse;
man merker intet som ligner moralsk forargelse; tvert*
imot, ikke biot hoffet, som selv hadde utpekt hende,
var henrykt; men i alle samfundslag feiret man Mad.
de Mailly’s «ophoielse» som en glædelig begivenhet;
leilighetslyrikken florerte, den kongelige skriftefar hadde
en alvorlig samtale med Maria Leczinska og overbeviste
hende om nødvendigheten av det foretagne skridt; selv
den meget borgerlige Barbier er forarget over at nogen
kan undre sig over en saa selvfølgelig ting: «Det er dog
for latterlig at forlange,» skriver han, «at kongen, som dog
er herren, skal ha det mindre godt (so/f de pire condition)
end sine undersaatter og alle sine kongelige forgjængere.»1
1 Journal, IV, 4%.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
