Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2*1
somhelst, — et senilt, ganske motstandsløst redskap i
sine omgivelsers void; desto vigtigere var det hvem der
skulde gripe scepteret, som kongens visne hænder ikke
var istand til at holde. Det er klart at det klerikale
hofparti atter begyndte at gjöre sig forhaabninger,
imidlertid varte det nogen aar for kongen bestemte sig,
der kom kun en række — skal vi tro memoirerne —
en lang række av ganske forbigaaende forbindelser, som
ingen indflydelse hadde paa det offentlige liv, og imid*
lertid fortsatte den dygtige minister Choiseul den liberale
politik som han allerede hadde ledet under den «filo*
sofiske» Pompadour. — Først i 1769 kastet den gamle
konge sine øine paa Jeanne Décu, en uegte datter av
den ikke uberygtede Anne Bécu. Hun blev den officielle
maitresse og kort tid efter ophøiet ti! grevinde du Barry;
Frankrike hadde atter et overhode.
Du Barry var laget av et ganske andet stof end
Pompadour; en født kurtisane av en temmelig vulgær
type, uten intelligens eller dannelse eller tanker, men
vakker og saftig av legeme og i besiddelse av et hen*
synsløst gaminerie som behaget den gamle blaserte konge.
Hendes sprog var som en torvkjærrings og hendes smak
yderst lavtliggende; naai politimesteren kom til kongen
og oplæste sine regelmæssige rapporter foa bermen av
pariserlivet, var du Barry stadig tilstede, skoggerlo og
slog sig paa laarene hvis der var noget rigtig skabrøst
at berette. Hendes fortid var rik paa erfaringer i tar*
velig galanteri, og hun behandlet kongen av Frankrike
som en tøs behandler sin elsker, med en uvorren gemyt«
lighot, hvor det sidste fnug av majestætens værdighet
gik fløiten.
En slik dame hadde selvfølgelig ingen politisk ærgjer*
righet, og naar enkelte av memoireforfatterne beskylder
hende for langt spundne intriger, saa er det sikkert med
urette. For hende betydde hendes «ophøielse» kun ad*
gang til ubegrænset tilfredsstillelse av hendes nydelses«
syke og luksusbehov. Men desto større haab kunde
16 — RoUiSMU I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
