Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin son gifte sig med skattsforpagteren, den grundrike
SaintsArmands datter. Brudgommen selv gik ofte til brude*
skammelen rr.ed den mest kyniske aapenmundethet om
den lumpne handels art, fast bestemt paa at brvte sit
løfte uten at vente; ja det hændte at man snot sig til
byttet uten endog at opfylde den rent formelle forplig*
telse som var handeléns forutsætning; saaledes som hin
hr. d’Fvrcux, greve og general, der solgte sig for et par
millioner til finansmanden Crozat, da han gik ind paa
at gifte sig med hans foivaarige datter; bryllupet fandt
sted, men bruden blev hos sir. mor; greven trak renterne
av sin lihgot (guldbarre), som han kaldte hende, men
hun flyttet aldrig ind i hans hus, selv om hun fandt
trøst hos andre grever, som satte pris paa hende, fordi
hun ikke var deres grevinde’.
NToge?i undskyldning for disse hæslige transaktioner
er der for adelen i den likesaa gemene iver som de
borgerlige finansmænd viste for at faa sine døtre solgt,
det koste hvad det vilde, likesom de rike parvenuer jo
ogsaa blottet sig paa mange andre maater. Selv en saa
betydelig mand som den mægtige financier Samuel Ber*
nard gjorde sig latterlig ved uopfordret at forære sit
portræt til alverdens hertuger og grever, og da var det
jo ikke mere end en passelig avstraffelse for hans for*
fængeiighet, at han en god dag blev ubehagelig overrasket
ved at finde sin stolte skikkelse hængende over sætet i en
av sine høiadelige venners toilette. Men Samuel Bernard
efterlot sig to og tredive millioner, hans døtre blev gift
med adelsmænd, og i næste slegtled var han bedstefar
til hertuginderne d’L’zés og de Roquelaure, samt mar*
kiserne de Clermonf*Tonnerre og de Lévis*Mirepoix.
Denne begyndende utjevning mellem pengeverdenen og
fødselsadelen berodde imidlertid ikke bare paa alle disse
mesalliancer, som var et resultat av adelens misere og
pengemændenes forfengelighet; den hadde fuldt saameget
sin grund i finansmændenes stigende anseelse og dannelse;
1 Roustan, p 149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
