Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
En formildende omstandighet, ialfald for adelen, var
den maate hvorpaa egteskaperne kom istand; man spurte
slet ikke de unge, hvem saken nærmest vedkom; det
vaiet etikettespørsmaal og en forretning, der var ingen som
ventet nogen standhaftighet av dem \ «Min far lar mig
stige op i en vogn og kjører mig til Wien,» fortæller
prinsen av Ligne; «jeg kommer til et hus hvor der var
samlet en hel del smukke damer, gifte eller giftefærdige,
det visste jeg ikke noget om; man bød mig at ta plads
ved siden av den yngste. Otte dage efter blev jeg gift
med hende; jeg var tyve aar gammel, min lille kone var
femten. Vi hadde ikke sagt et ord til hverandre; saa*
ledes var det jeg foretok det skridt som man paastaar
skal være livets alvorligste.»
Under slike forhold kan man nok finde det for«
klarlig at egteskapet ikke blev noget baand, ja at egte*
skabelig troskap sank ned til at bli en halvt løierlig
borgerlighet, som ikke sømmet sig for folk av «verden».
Det er sikkert ikke nogen overdrivelse naar Mad. de
StaaUDelaunay i en komedie, La Mode (1747), frem«
stiller os en grevinde som elsker sin mand, men som
allikevel holder elskere «for ikke at virke latterlig ved
en avstikkende optræden» (se chamarrer de ridicule), og
fordi livet er en væv av anstændighetshensyn (!) (un
tissu de bienséances). Grevinden har en veninde, mar«
kisen, som betror hende at hendes elsker Acaste har
taat den latterlige idé at bede om hendes haand: «Kanske
gjorde De rettest i at ta ham paa ordet? — Hvad mener
De? — Jo, at De bør gifte Dem med ham for endelig
at bli ham kvit.» — Og markisen følger straks sin venindes
kloke raad.
I en slik verden kunde en kavaler som hertugen av
Riche’iieu bli noget av en legendarisk helt; en tarvelig
karakter, hovmodig og uforskammet likeoverfor under«
ordnede, smidig og krypende der hvor der var noget at
«Les maiiages chez les grands sont une indécence convcnue,»
sier Chamfort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
