Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
mindelige dødelige uten adelsdiplom; der er ikke biot
anerkjendte berømtheter som Fontenelle, Lamotte, Mar=
montcl, Duclos, man træffer der, men ogsaa mindre
kjendte kunstnere, sangere, skuespillere; man nærmer sig
mere livet utentor og griper stundom aktivt ind; det er
vistnok endnu længe tør salonerne kommer til at spille
nogen politisk rolle, men Palais Mazarin utøvet dog
allerede paa flere maater indflydelse; alle tragtet efter at
komme der, en indbydelse gjaldt næsten som et «aand«
rikhetsdiplom» (brevet d’esprit) og gav anseelse; og den
som drømte om udødelighet i akademiet, gjorde klokt i
at skaffe sig adgang til markisen av Lamberts salon ; ti
her intrigerte man med stort held til fordel for stam«
gjesterne, herfra kom i løpet av tyve aar en stor del av
de nye akademikere, hvorfor man da ogsaa stundom
spøkende kaldte denne salon l’antichambre de l’Académie.
Utover aarhundredet fortsættes salonlivets utvikling i
denne retning hos Mad. de Yencin, hos Mad. du Deffand,
hos Mad. Geoffrin, hos mademoiselle Lespinasse blir
selskapet efterhaanden mere og mere broget, høitidelig«
heten forsvinder, de langdragelige foredrag viker for den
lette og tilfældige konversation, samtalen vaager sig ind
paa de farligste emner, indskrænker sig ikke længer til
literære og psykologiske spidsfindigheter, men dvæler
med forkjærlighet ved problemer som Guds tilværelse,
materiens evighet, samfundets raattenskap, kjærlighetens
mysterier, den moderne naturvidenskaps opdragelse, kort
sagt ved alle omveltende tanker, som i denne tid ut«
kastedes av filosoferne. Hos baron d’Holbach var der
intet mellem himmel og jord som ikke kunde sies, og
hos mademoiselle Quinault, hvis middager paa grund av
den trange plads kaldtes les diners du bout du bane,
hersket den mest uindskrænkede ytringsfrihet. Da Mad.
d’Epinay første gang var tilstede ved en av disse mid«
dager, blev hun overrasket ved at vertinden, da man var
kommet til desserten, gav tegn til at hendes fjorten«
aarige niece, saavel som tjenerskapet, skulde fjerne sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
