Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
de vantro.» — Hertugen av Ormont laa for døden, rids
deren av Airagues sat ved hans leie. «Jeg ber meget
om forladelse,» sa hertugen, «fordi jeg er nødt til at dø
i Deres nærværelse.» Ridderen, som blev ganske for*
virret over saa megen velopdragenhet, kunde ikke finde
paa andet at si end: «For Guds skyld, ikke gener Dem,
hertug.»
Det 18de aarhundredes saloner fik stor betydning for
tidens aandsliv, selv om ikke deres indflydelse var ube<=
tinget gunstig.
Det var sikkert i mange henseender gavnlig for for*
fatterne at de blev draget ind i det gode selskap og lærte
at opføre sig; mange av dem blev glimrende causører,
Voltaires aandsnærværende vid slog aldrig feil, Duclos,
som ikke altid er saa morsom at læse, var efter sam*
tidens vidnesbyrd overdaadig i det mundtlige indfald.
Chamfort traf altid sømmet paa hodet i sine bitende
bemerkninger, Diderots konversation var en ustanselig
rindende kilde av overraskelser, selv d’Alembert, som
synes saa tør, var fuld av munter galskap naar han ind=
tok sin faste plads i sin kjære veninde mademoiselle de
Lespinasses stue. — I salonerne la forfatterne fra sig alt
pedanteri og professionelt væsen, blev verdensmænd og
lærte at forme sine tanker slik at aandrike damer uten
anstrengelse kunde gripe dem; «de var for mig en like«
saa nyttig som behagelig skole,» skriver Marmontel, «og
jeg drog den størst mulige nytte av undervisningen.
Den som bare vil skrive med præcision, energi og kraft,
kan kanske klare sig med kun at omgaaes mænd; men
den som i sin stil stræber efter smidighet, ynde og det
ubestemte, som man kalder charme, han gjør vei i, tror
jeg, at søke dameseiskap. Naar jeg læser at Perikles
hver morgen ofret til gratierne, saa forstaar jeg det som
at han hver dag spiste frokost med Aspasia.»
Navnlig for et slegtled av forfattere, hvis mission for
en stor del bestod i oplysningsarbeide og propaganda for
nye idéer, var det av betydning at faa sin stil utviklet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
