Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Paris under Ludvig XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
vei nogen sandhet i Mad. du Deffands bitende bemerk*
ning: «Ce n’est pas l’esprit des lo is, c est de l’esprit
sur les lois.»
I salonen avslipes kanterne, der utvikler sig rutine,
jargon; modens tyranni er strengt og lægger sig
knugende over originaliteten. «Slikt gjør man, eller slikt
gjør man ikke,» sier Duclos, «det er regelen for vore
domme. Sjelden indiater nogen sig paa at spørge: bar
man eller bør man ikke gjøre det?» Man tør ikke gjøre
noget andet end det andre gjør, av frygt for at utsætte
sig for latteren, og aldrig har latteren været en slik stormagt
som i denne tid ’, da viddet og haanet og gjønet florerte.
Det hænger sammen med tidens utpræget inteilektuali*
stiske karakter, man gjennemgaar en sterkt kritisk periode,
hvor alle værdier holder paa at opløses og endnu ingen
nve har dannet sig, hvor det er blit mode at foragte alt
det fortiden æret, hvor faa har mod til at tilstaa at de
elsker sin kone, eller til at staa ved at de føler sig
krænket av en blasfemi. Der er angrepskrig over hele
linjen, og de som ikke vil være med, er taapelige, agterut*
seilte, latterlige.
En dag da Mad. d’Epinay betror sin svigerinde Mad.
de Jully alle sine sorger, trøster denne hende med, at
hun maa betænke at «der i livets løp er meget faa ting
som fortjener at man lægger nogen vegt paa dem». Dette
ord er i høi grad karakteristisk for dette slegtled eller
ialfald for den mondæne intelligens; de kan nok være
interesserte og ivrige baade for det ene og det andet,
men der er ingen ting som optar dem helt, alt blir ad*
spredelse; de kan være meget forfriskende ved sin op*
rørske respektløshet, men de mangler den respekt som
alene kan gi respektløsheten dypere værdi. Intet er
vigtig, kjærligheten utstykkes i flirt, sandheten i bon*
mots.
Derfor ser man midt i en selskapshvirvel, hvor aand
’ On sacrifie sa vie å son honneur, souvent son honneur å sa
fortune, et quelquefois sa fortune å la crainle Ju ridicule. Duclos I, 174.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
