Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Rousseau og Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Francueil introducerte ham hos sin veninde Mad.
d’Epinay, og sommeren 1749 tilbragte han paa La
Chévrette i det selskap som vi tidligere har lært at
kjende. — I Mad. d’Epinav’s memoirer er der opbevaret
to hurtig skisserte portrætter av ham, som gir os en
torestilling om det indtryk han gjorde paa dette tids*
punkt, da han stod paa terskelen av sin berømmelse.
Det ene er av Mad. d’Epinay selv: — — «han er kanske
noget for sig selv — — —, fuld av komplimenter uten
at være høflig, eller ialfald uten at late slik. Han synes
at være uvidende om det selskabelige livs former; men
det er let at se at han er en overlegen intelligens. — —
— — Ilans ansigtsfarve er mørk; hans ildfulde øine gir
ansigtet liv. Naar man ser paa ham mens han taler,
synes han vakker; men naar man baketter tænker paa
ham, forekommer han stvg. Man sier han har en
daarlig helse, og at han har mange lidelser, som han av
noget slags forfengelighet omhyggelig lægger skjul paa;
det er øiensynlig det som gjør at han stundom kan se
ganske menneskesky ut (farouche). Hr. de Bellegarde,
som har underholdt sig længe med ham, er henrykt
over ham og har invitert ham til at komme her ofte,
hvad jeg glæder mig oprigtig over, da jeg lover mig
meget av hans konversation.»
Det andet billede er av frøken d’Ette og findes i et
brev trå hende til hendes elsker, ridderen av Valori:
«— — Francueil præsenterte den stakkars djævel av en
forfatter for os; han er fattig som Job, men har intelli*
gens og forfengelighet for fire. — — iMan fortæller at
hans historie skal være likesaa besynderlig (bizarre) som
hans person, og det vil ikke si litet; jeg haaber vi faar
den en dag. Igaar var den lille fru Maupou og jeg
enige om at vi skulde nok gjette den. — «Trods hans
ansigt,» sa hun (ti det er sikkert at han er hæslig, skjønt
Emilie tinder ham vakker), «fortæller hans øine at kjær*
ligheten spiller en stor rolie i hans roman». — «Nei,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
