- Project Runeberg -  Jonas Lie. Et festskrift i anledning af hans 60-aarige fødselsdag udgivet af "Samtiden" /
17

(1893) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17

Pan det Ord holdt vi den Eftermiddag vor Fest under Træerne
i Slotsparken, sikkre som Born, enda vi efter menneskelig
Hegning var tilkomne Folk paa syv og tredve . . .

Min Hustru tik straks afklippet en hel Paginarække med
tyngende Nordlandsbeskrivelser og Eventyr. Og et Par Aftener efter
- saa omtrent den sidste Dag i November, — bad vi Bjørnstjerne
Bjørnson og Frue ned til os for at hore Fortællingen oplæst,
-og skrev han selvsamme Aften nod til Hegel og kaldt.o don en
Maage, som vilde flyve udover Skandinavien —

Naar jeg saa undtager Nordfjordhesten, Slagter-Tobias og endel
Eventyr, ved jeg ikke den Bog — og forst og fremst Romanerne,
hvor hun ikke har vserefc min afgjørende Retleder med Hensyn
til Kunstformen og, saa at sige, min Medarbeider gjennem hvert
Kapitel, strøget Udskeielser fra Emnet eller forlangt mere eller
anderledes digtet, i Nødsfald selv lagt til. Det er gaat gjennem
hendes Sigt og Stil; thi. kunstnerisk seet, var jeg en uudviklet
Skaber beroende mere paa Lykketræffet end paa det bevidste Blik.
At mine Sjøromaner lik den faste Fonn, skyldes heudes mere
udviklede Kunstnerøie og mere bele Kunstfolelse.

Planen til Handlingen i „Lodsen og lians Hustru" tik jeg af
hende. Jeg beskrev hende Helten, Salve Kristiansen, en bleg barsk
sjælelig indbidt Sjømand paa Arendals Brygge. Jeg saa Manden
paa mit Vis og mente, der maatte stikke en mørk Livsoplevelse i
ham, — kort en Bog. Men hvad? . . .

„Jeg skal sige Dig det," sa min Hustru med ét. — Saa
udførte hun i store Træk hans jaloux Kjærlighed til hende, som vi
kaldte Elisabeth. Og Kapitel for Kapitel udarbeidede jeg saa og
gjennempløiede vi sammen i 1873 i Rocca di Papa.

Tiden førte imidlertid Ideer med sig. Tilgjængelig for dem
tog hun dem op, og saa atlagrede de sig hos mig.

Og Følgen blev den ny Række Romaner, hvori jeg kan sige,
at det bedste og mest vellykkede, jeg har skrevet, er biet til under
hendes Aand og Indflydelse. Til tiere af dem: „Malstrømmen",
„Maisa Jons", „Kommandørens Døtre", „Fnmiljen paa Gilje", „Onde
Magter" har hun ikke blot git Detailler — af den Sort f. Ex. som
den om „Ma", at hun aldrig havde Ferier uden de Dage, hun laa
i Barselseng; men til tiere er endog Idéen, hvorover Bogen er
bygget, opstaat lios hende. Hun kunde visseligen gjerne, uden at

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:35:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jlie60aar/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free