Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
i slige rappe gestikulerende bevægelser, at de kun overtrumfedes af
det Niagara af en ordstrøm, der vældede og Hommede og fossede
uil over os. Det før saa dovne menneske var pludselig biet
spæn-stig som en staalljer —: alle fagter og lader var som den mest
drevne skuespillerindes. Det var en ren nydelse at sé denne stil
i raseriet, som kun sydlændingen kan opvise. Hun blev formelig
større og større, jo voldsommere hun fægtede i sin arrigskab,
lo med øine, der gnistrede af had, indbaldyrende os i en uhyre
mundfuld fede trusler. Og endnu længe efterat vi havde lukket
døren i for hende, lød hendes snerrende strubelyd og gneldrende
skjælden og smelden som en stigende fordømmelsesdom nedover
trappeopgangen.
Denne ubehagelige begivenhed gjorde et sterkt, indtryk paa
far og bidrog i høi grad til at fremmane utryghedsminderne fra
det første Romerophold. Han saa’ ikke længer denne modning i
et barnsligt folk, som han for 20 aar siden havde troet paa og
levet med i; han fandt ikke længer i det moderne Italien denne
stolte og hellige kunstnerild, der lovede fremtid og malte haab.
Han saa.’ kun en politik, hvori middelalderens eondottiere gik igjen,
og som havde sat. en glorie af brustne illusioner over et. forarmet,
folk, og hans fantasi farvedes af sorte kapper, blinkende dolke og
et tungt, utrygt mørke, hvorover paven messede sit patriarkalske
amen.
Saa var det en nat nogen tid efter vor ankomst. Han
vaagnede ved en saa saasom uhyggelig sang, at han ikke mere fandt
ro, men maatte op og se ud af vinduet. Klokken var over 2, og
vinknejpen ligeoverfor var forlængst lukket. Men midt ude i den
øile og mørke gade stod en enslig skikkelse med nedbrættet filthat
og et par lange arme fægtende op mod nathimmelen. Og
mennesket. sang med en rusten kjæmpestemme, der var raa af vin,
skreg sit hjerteblod op i munden, vildere og vildere, uhyggeligere
og uhyggeligere, mere og mere satanisk i den stille midnatsstund.
Far lyttede med alle sanser, mere og mere betagen; der var
en gigantisk storhed over manden, der et øieblik indgav ham den
tanke at vække mor, noget, som han dog opgav.
Han heldede sig ud over vindueskarmen. Gaslygterne var alle
slukkede; ikke et liv, bare denne ensling, hvis sang brølte af had...
Det var en af de halvvilde, middelalderske smædeviser med
svulmende haan i hver linie, indædt spot i hvert vers. Og det
forekom far, som det netop var mod ham, at det altsammen ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
