- Project Runeberg -  Jøderne i Østeuropa /
8

(1891) [MARC] Author: Emil Elberling - Tema: Studentersamfundets Smaaskrifter
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøderne i Europa - Ungarn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allerede fem Aar efter tilbage —, men i Regelen fandt de
Beskyttelse hos Kongerne, og de forstærkedes yderligere ved
Indvandring fra Tyskland og andre vestlige Lande, hvor Forfølgelser
fandt Sted. Først med Ungarns Selvstændighed ophørte ogsaa
Jødernes gode Dage 1526: de udjoges fra den vestlige Del af
Landet, men fandt Tilflugt i den øftlige, som kom i Tyrkernes
Vold, og nød her fuld Lighed med de Kristne. Intet Under, at
de derfor 1680—85 tappert søgte at værge Hovedstaden Buda
(Ofen) mod de kejserlige Tropper.[1] Da Ungarn kort efter helt
kom ind under det habsburgske (østrigske) Herskerhus, blev
Jødernes Kaar nogenlunde ens med deres Trosfællers i de andre
europaeiske Lande, d. v. s. de bleve underkastede alskens
Indskrænkninger og Ydmygelser, udelukkede fra store Dele af Landet,
trykkede med særlige Afgifter, uden Adgang til Lavene, til
Jordejendom, til Embeder o. s. fr. Nogle Læmpelser indførtes vel
heri ved Slutningen af det forrige Hundredaar; 1808 erkendtes
de endog paa en vis Maade som Landets Borgere, idet de fik
Værnepligt, og 1840—46 opnaaede de flere nye Rettigheder,
skønt først efter megen Modstand. Det viste sig saaledes, at de
folkevalgte Medlemmer paa Ungarns Rigsdag vare Jøderne
gunstigere stemt end de arvelige Stormænd, og at den østrigske
Regering kun modstræbende gik ind paa Rigsdagens Beslutninger
til Jødernes Bedste.

Ikke des mindre følte Jøderne sig hjemme i Landet og
afventede trøstig bedre Tider. Under Frihedskampen i 1848—49
stod de trofast paa Ungarns Side imod Kejseren: ikke alene
forstod de snildt under Form af Forretningsbreve at give de
ungarske Tropper vigtige Oplysninger om de fjendtlige Afdelingers
Bevægelser, men et meget stort Tal (man regner 20,000)
kæmpede i Hærens Rækker. Derfor betegnede ogsaa en af de
østrigske Hærførere, Kroaten Jellacic (udtal: Jellasjits), Jøderne
som de mest rasende Revolutionsmænd, og en anden, Hesseren


[1] Paa samme Maade havde Jøderne ogsaa i 6te Hundredaar hjulpet
Østgoterne, der behandlede dem vel, imod den græske Kejsers Angreb
paa Neapel, medens de 712 understøttede Araberne til at indtage Spanien,
hvor Vestgoterne havde grumt forfulgt dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/joederne/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free