Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøderne i Europa - Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Hk««sEprfwdscksmksCW’l«· « «sp««« «·
...-·1t·’
s. «
- · JULO «’—–.o-’-
«— » g- ·-
41
Legater, fordi de ikke regnedes for juridiske Personer, og der paa-
lagdes Synagogerne Bygningsskat, medens de kristne Kirker vare
skattefri. Ja endskønt man bebrejder Jøderne, at de holde sig
adskilte fra de øvrige Folk, lægger man dem dog Hindringer i
Vejen for at vinde almindelig Oplysning, idet man paa den ene
Side lukker de særlige jødiske Skoler, fordi Lærerne ikke have
den foreskrevne akademiske Dannelse, og paa den anden Side
søger at holde de jødiske Børn borte fra de almindelige Skoler.
Der har nemlig her som i saa mange andre Lande vist sig en
stærk Lyst hos Jøderne til at lade deres Børn besøge de offent-
lige Skoler, og Brøken af jødiske Børn er baade langt større,
end den skulde være efter Folketallet, og rask stigende, især i de
højere Skoler.
Den Tankegang, hvorefter man i Rumoenien gaar frem imod
Jøderne, er den samme, som følges i Rusland. Man behandler
dem som Udlændinger, skønt en stor Del af dem er født i Landet
og kan godtgøre det samme for deres Forfædre i flere Slægtled,
og skønt de i hvert Fald ikke har Hjemftavnsret i noget an-
det Land. Man paalcegger dem alle Byrder, som om de vare
indfødte, baade Skatter og Væmepligt, endfkøntLoven udtrykkelig
fritager Udlændinger for Værnepligtz men man mener sig ikke
pligtig at tilstaa dem Rettigheder. Endskønt Europas Stor-
magter 1878 paa Kongressen i Berlin fremsatte Krav om Jøder-
nes Ligestilling som Vilkaar for Godkendelsen af Rumæniens
Uafhængighed, undsaa Regeringen og Kamrene sig ikke ved at
omgaa det Løfte, der i saa Henseende blev givet, under Paaskud
af, at det rumænske Folk ikke var i Stand til at optage i sig
paa en Gang en saa talrig fremmed Befolkning, og at det der-
for maatte gaa gradvis til Værks. At det kun var et Paaskud,
ses bedst deraf, at man ikke fandt nogen Betænkelighed ved at
tilstaa Sigøjnerne eller Bulgarerne Jndfødsret, skønt de bægge
ere ligesaa fremmede og de første næsten ligesaa mandsstærke.
Og selve de Klasser af Jøder, som udtrykkelig ved Lov fik Til-
sagn om straks at optages, nemlig Købmænd og Fabrikanter,
studerte Personer og de Soldater, der havde kæmpet mod Thr-
kerne 1877, — selv de have kun for en meget ringe Del (som
I««ss·s"s «
J«»—’
. ·-«·.-.·«-»cs-
»ss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
