Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I «Cheder»en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vældige Magter har vendt dem bort fra Naturen;
Hadet, der gjorde dem til Flygtninger eller Fanger
og ikke undte dem at eje nogen, om end nok saa ringe
Del af Jorden, og den Fanatisme, der formørkede
deres i og for sig saa lyse og rent menneskelige Tro.
Men hvad Børnene angaar, saa ser man kun faa af
dem, og de, man ser, er blege og svagelige og luske
om bedrøvelige at se til. Naar man mindes den
Kjendsgjerning, at under hele Verdenshistoriens
Forløb er ingen guddommelig Forjættelse bleven opfyldt
i saa rigt Maal som den om det udvalgte Folks
Formerelse, kan man nok blive forbavset ved kun i Ny
og Næ at møde en lille Fyr, der skynder sig af Sted,
slæbende paa sin lange Kaftan og for det meste paa
en stor Bog oven i Kjøbet. Fra intet Hus lyder der
Latter endsige Sang af Barnestemmer ud i Gyden —
Israel synger ikke! — ingen Steds ses Flokke af
legende. Hvor er de? spørger man, hvor er Ghettoens
Børn henne?
Øjet kan ikke lede den spørgende paa Spor efter
dem, men Øret kan. Naar ban saaledes langsomt
gaar igjennem en af de smaa Gyder — han vil kunne
opleve det samme i næsten dem alle —, lyder der
pludselig en sælsom, dæmpet, uopbørlig Summen for
hans Øren. Den svømmer i Luften, den lyder ud
over Gyden, som om der et eller andet Sted var et
uhyre Bistade. Men Biavl i Ghettoen? Gaar han
videre, kommer han i Virkeligheden snart paa det
rene med sin Fejltagelse; han kan skjelne to
Grundtoner, en bøjere og en dybere; det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
