Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghettoens «Vidunderbørn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ghettoens «Vidunderbørn». 39
for advarer Gud hara i Forvejen, tlii Gud elsker sine
Profeter og vil ikke, at de skal synde ved Løgn . . . . »
Ruben havde udstødt Ordene liurtigere og hur-
tigere, til de til sidst blev næsten uforstaaelige. De
omtalte Trækninger blev ved, og det blege Ansigt
blev rødblaat.
Faderen lagde ikke Mærke dertil eller syntes i
alt Fald ikke at bekymre sig derom.
«Naa, livad siger I nu?» spnrgte han, idet han
triumferende vendte sig til Russeren.
«Hm f» sagde denne og saa’ ned for sig med et
forlegent Smil. «Jeg ved rigtignok ikke, om Svaret
er rigtigt, men Talmudisterne har det i alt Fald ikke
bedre .... Men hvad jeg vilde sige, hvad kan Barnet
mere?»
«Alt!» svarede Chaim kort. «Spørg blot, saa
kan I seiv overbevise Jer derom».
«Kan han ogsaa de andre Bøger udenad — jeg
mener Josva, Salmerne og Profeterne?»
«Udenad kan han dem ikke endnu», svarede
Faderen. «Men I maa slaa op, hvor I vil, han over
sætter og forstaar hvert Sted».
Manden overdrev ikke; nogle Prøver paa Maa
og Faa godtgjorde det. Jeg’ blev mere og mere
ængstelig til Mode, ikke blot af Respekt for denne
Yiden, men langt mere af Medlidenhed og Gru.
Barnet blev blegere og blegere, dets Bevægelser mere
og mere konvulsiviske.
«Og hvordan staar det til med Talmud?» spurgte
den umættelige Gjæst omsider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
