Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghettoens «Vidunderbørn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ghettoens «Vidunderbørn». 45
lian saa’ afgjort ikke ud dertil. Det var en fattig
klædt Jødedreng, som saa’ ud til at kunne være en
tolv Aar. Saa snart jeg var kommen indenfor, styrtede
han mig i Møde og sagde hurtig i en bønlig Tone;
«Herre, maa jeg?»
Jeg saa’ ham forbavset ind i det blege, skarpt
skaarne Ansigt med de urolige Øjne.
«Hvad maa du?» spurgte jeg.
«Komme ind med!» bad han. «Rabbien gjør kun
sine Kunststykker, naar man giver ham en Gylden
derfor, og jeg har ikke engang en Kreuzer. Men
jeg har bedt ham saa pænt om det, og saa sagde
han: «Naar der kommer en Herre og giver dig Lov
dertil, saa maa du faa dem at se for ingen Ting!»
Jeg har allerede ventet to Timer, Herre! Vær saa
naadig i»
«For mig gjærne!» sagde jeg. «Ligger det dig
saa meget paa Sinde?»
«Mer end mit Liv!» svarede Drengen og rev
Døren til det tilstødende Yærelse op for mig.
Det var kun et nøgent, nøgternt Hotelværelse,
men Rabbi Danemark havde forvandlet det til saa
«stemningsfuldt» et Rum, som de «forhaandenværende
Midler» tillod. Det var af Sanseorganerne ganske
vist kun Næsen, der modtog et stærkt Indtryk, thi i
det lille Værelse bølgede der en Damp, der var en
liflig Blanding af Røgelse, Tobaksskyer og Spiritus
dunster, og saa tæt, at man knapt kunde faa Vejret.
Naar Lunger og Øjne havde vænnet sig til denne
Ingrediens i Tryllekabinettet, kunde man lidt efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
