Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jødernes Befrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 En Jødernes Befrier.
nede sig1 en «Reformmenighed», som indrettede sig en
særegen Gudstjeneste og henlagde Sabbathen til Søn
dagen. Geiger blev yalgt til Præst her. Det kom
overraskende baade for Venner og Fjender, at han
afslog Kaldet. I Virkeligheden var denne Beslutning
da ogsaa først modnet hos ham efter svære indre
Kampe; for sit personlige Yedkommende var han i
fnld Overensstemmelse med Frankfurter- og Berliner-
Programmet, men han maatte sige sig seiv, at det
gik saa vidt, at det ikke var at vente, at andre
Menigheder vilde følge med. Der kom nu nogle drøje
ITger for Geiger; man bebrejdede ham, at han lod sit
eget Værk i Stikken. Han svarede rolig og værdig,
at Frenitiden vilde vise, om han var bleven sin For
tid utro.
«Reform! men en sindig, gradvis Reform, som
ogsaa tillader mindre udprægede Elementer at følge
med» — det var, som vi have paavist, efterhaanden
blevet Geigers Maal. Derfor hilste han med Glæde,
at Philipson gav Stødet til de aarlige Sammenkomster
af frisindede Rabbinere, og mødte strax ved den første
i Braunschweig (1844). Det praktiske Udbytte var
imidlertid kun ringe. Forsamlingen kom blot overens
om Ophævelsen af nogle Sabbathslove. Yigtigere var
den Beslutning, Geiger fik sat igjennem ved næste
ikars Sammenkomst i Frankfurt: at Bibeholdelsen af
det hebraiske Sprog ved Gudstjenesten ikke skulde
være paabudt. Endnu væsentligere var Resultatet af
den tredje Sammenkomst, ved hvilken Geiger øvede
større Indflydelse, fordi den fandt Sted i Breslau; her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
