Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Latinske Piger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Latinske Piger. 125
lighed som Hustruer og Mødre just den Stilling i
Huset og Samfundet, som tilkommer dem, og imod
den enkeltes Haahed yder Loven tilstrækkelig Be
skyttelse.
Hvad vil altsaa Emancipation sige, og livem er
en emanciperet Kvinde? Sprogbrugen tør vi ikke
følge, thi den er meget vildledende. Saaledes for
sikrede f. Ex. en ung, vakker Kone med en stor Hue
paa mig for nylig i Stettin, at «Wienerinderne er
meget emanciperede!» og da jeg forbavset spurgte
hvorfor, svarede hun: «De to Wienerinder, jeg kjen
der, gaar altid med runde Hatte og har aldrig Strikke
strømper med til Kaffe!» Eortæller man derimod i
godt Selskab i Wien, at de nordtyske Frøkner gaa
alene nd, hører man atter; «Aa — de er emanci
perede!», hvilket visselig er blodig Uret imod disse
blonde Damer, der vandre saa dydig igjennem Verden.
Der bliver altsaa ikke andet for end at spørge
Eorkæmperinderue for denne Retning seiv, og de svare:
«Fuldstændig Ligeberettigelse med Mændene i enhver,
ogsaa social-politisk Henseende!» Men er det ogsaa
gjennemførligt? Er det ønskeligt i den fremskridende
Kulturs og Morals Interesse? Er det overhovedet blot
tænkeligt? Det «Kej», som ethvert vel sindet, ja
endnu mere, ethvert fornuftigt Menneske har paa rede
Haand over for disse Spørgsmaal, behøver sikkert ikke
at begrundes her. Det er derfor heller slet ikke
pathetisk ment, naar vi til Slagordet om de lige
Rettigheder knytte det Spørgsmaal, om Kvinderne da
ogsaa kan paatage sig lige Pligter, om de for Bxempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
