Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindeliv i Halvasien. 253
Følelse; den rumænske Kvinde er Digterinde. Hendes
Sang er ganske vist meget ukunstlet, meget simpel,
men der er langt mere oprindelig Poesi i den end i
mangen en tysk eller fransk Modedigters Vers. Denne
Evne, der naturligvis er mer eller mindre intensiv
efter liver enkelts Individualitet, kan Pumænerinden
maaske takke for sit Væsens Spændstighed.
Jeg kan ikke nægte mig den Fornøjelse at anføre
nogle Prøver, Sange, som utvivlsomt er digtede af
Kvinder i det rumænske Folks laveste Lag, Bonde
eller Daglejerstanden. Først en Sang, der udtrykker
Bekymring for den elskede i det fjærne:
Granatblomst, brændende rød,
er han saaret eller død?.
Han var saa kjæk, saa stolt og fri,
ingen Mø gik ham kold forbi,
hans Øje var som Solen lyst,
han var slank om Midje og bred om Bryst!
Ak, bar de ham saaret hid paa Baare,
vilde jeg fælde saa mangen en Taare,
men kom de med Bud, at han var død,
Granatblomst, aldrig endte min Nød.
Til Forklaring af den første og sidste Linie skal
anføres, at mange Folkeviser begynde med at tiltale
en eller anden Blomst, der kan tjene som Symbol paa
Indholdet. Digterinden har i dette Tilfælde valgt
Granatblomsten, fordi den er rød som Blod.
Saa en Moders rørende Sang:
Sov, sov, sov rolig ind,
lille Søn med Rosenkind!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
