Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Farmors søskende og deres efterkommere - A. Gertrud Beingaarden (1756—1849) - B. Sigrid Høisen (1758-1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Beingaarden blev i 1826 kjøbt af Gertruds bror Ingul f Os,
og Tarald og Gertrud flk da kaar, som de selv drev, de havde f. eks. 7
kjør. Ingulf tænkte at flytte didnord; men det blev der intet af, da hans
kone ikke vilde, og i 1834 eller 1835, da han selv var der nord, solgte
han gaarden til Ole Iver Skogstad fra Os.
Tarald døde 1840, og Gertrud flyttede da til sin søn Jakob
Op-landsaunet, hvor hun døde i 1849 i den boie alder af 92 a 93 aar.
Beingaarden er altsaa ude af familien. Den ældste søn Jakob
havde nemsig allerede i 1819 bygslet Oplandsaunet, som han kjøbte i
1840, og hvor han boede til sin død i 1865. Paa denne gaard bor nu
4 af hans børnebørn. Hans 2 ældste sønner er derimod flyttede til en
auden gaard Dahle, hvor de har eiet hver sin halvpart. Forresten er
efterkommerne spredt rundt om paa gaardene i bygden, enkelte er
udvandrede til Amerika, og en af Jakob Oplandsaunets sønner, Rasmus
Jacobsen, reiste som ung til Tromsø, og har derfra faret som
skibsfører. En ven af mig har omtalt Jacobsen og hans familie som meget
agtværdige folk
Taraids og Gertruds søn Esten døde som ganske ung af
forstoppelse allerede i 1816, datteren Brynhild havde tæring og døde ugift p -a
Beingaarden, 40 aar gammel, datteren Sir i døde af lungebetændelse i 1825
som ganske ung kone, efterladende sig en søn Esten Halvorsen
Opland, der lever endnu og har mange efterkommere. Han havde en
forholdsvis stor eiendom, næsten 31/2 skylddaler, der nu er delt mellem 4
af hans sønner.
Stammoren Gertrud var lav og spinkel, og det er af hendes
børnebørn sagt, at hun „\ar af et sagtmodigt og roligt gemyt, og hun
opdrog sine børn efter den tids fordring meget godt." Hun hørte
ligesom alle sine søstre til den haugianske retning, hendes mand derimod
ikke. Af børnene var døtrene Haugianere, sønnerne ikke.
Et af aarene mellem 1820 og 1825 besøgte hun sin slegt i
Østerdalen og hk da ogsaa sin arv. Det staar for mig som et dunkelt minde,
at farbror Esten har fortalt, at hun engang gjorde et Besøg paa Utheim,
Er dette saa, da maa det vei bave været ved samme anledning.
Vor slegt dernord har levet i jevnt gode Laa–, uden at dog
nogen, saavidt jeg ved, er kommet til større velstand. De har heller ikke
indtaget nogen særlig fremskudt stilling i bygden med undtagelse af Esten
H. Oplands sønner, af hvilke 3 ialfald horer til bygdens dygtigste og
mest oplyste mænd. Navnlig har den yngste af dem, Albert Opland,
i længere tid været bygdens ledende mand, medlem af forskjellige
kommunale kommissioner, ordfører og valgmand ved flere valg.
B Sigrid Ilöisen (1758—1840).
Farmors næstældste søster Sigrid blev i meget ung alder gift
med Ole Sønrisen, der skal have været skrædder, meu eiede desuden
søndre H«isen i grænden Nøren ved Nøren elvs udløb i Glommen,
2 km. nord for Os kirke. Farbror Esten talte ofte om sin moster Sigrid,
da Høiaen laa paa veien mellem Os og Narjordet.
Ole Sønvisen døde i julen 1826, og Sigrid flyttede aaret efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
