Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Farmors søskende og deres efterkommere - E. Ingulf Os (1777—1863)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
til 1892. De var børnløse folk. Jeg kan erindre, at Lars i 1865 spurgte
mig, om jeg ikke vilde blive hos ham. Hans tanke var tydelig nok at
faa nogen paa gaarden efter sig af sin slegt. Imidlertid døde jo han
allerede samme høst-
Da jeg var der i 1865, havde Lars Os netop givet bygdens nye
kirke et orgel. Senere ved jeg, at hans enke har givet et legat til
oprettelse af en haandgjerningsskole for piger.
Før jeg slutter, vil jeg citere noget af, hvad Ingrid Schärer iaar
skriver i et brev til mig om sin slegt, „Jeg tror", skriver hun, „at der
i vore fælles oldeforældres slegt laa en mer end almindelig varmhjertet
følelse og kjærlighed imellem forældre cg bern og søskende, jeg ved
bestefar talte meget om sine søstre og ui.dredes paa, hvorledes de
levede, og hvor glad han var, da hans søstersøn Peder Johnsen Steien
engang imellem besøgte ham, han sagde da, jeg takker saa inderlig gud
for, at alle de, jeg hører om af mine søsterbørn, er pene haabefulde folk,
saa fortalte han om sin sindssyge søster Marit, hvor ualmindelig flink hun
var, hun var den eneste kvinde, som kunde skrive, og hans datter Elia
var den beste af hans børn, og naar han talte om dette, faldt der gjerne
en taare, og da sagde han til mig, at kjærligheden er bleven
landflygtig, naar alle var som jeg og du, kjære baan, saa havde vi paradis paa
jorden, og slig var alle hans børn, efter at de alle vare gilte, var
søskendekærligheden uformindsket, og alle vi børnebørn vokste op som
søskende i en familie med bestefar som det kjæreste vi viste, men saa
sterke som bestefar og bestemor var, saa var det rart, at deres børn blev
saa nervesvage og følsomme, saa at det, som mødte den ene, mødte dem
alle, og dette var aarsagen til, at de alle lagdes i en tidlig grav, men
alle havde gode aandsevner, og var sine livsopgaver voksne, alle elskede
det gode og skjønne, og følte varmt for alle levende væsener især faster
Brynhild Aas, hvilken pregtig mor Per og Sophie havde, hun var viden
bekjendt for sin gavmildhed og velvilje mod alle."
I 1865 og 1867 besøgte jeg samtlige Ingulfs efterkommere i Os,
og der var i disses hus og hjem langt mere af komfort og ydre kultur,
end vi var vante til i vort hjem. Disse folk var som sagt velstandsfolk
og forresten bygdens bedste; men ellers er der jo ogsaa i sin
almindelighed det at merke, at de ydre kulturmerker i møbler, levesæt, klæder
o. s. v. kom tidligere til disse trakter end til kystbygderne paa vore
kanter. Jeg er sanere kommet til at tænke paa, hvad Ingulf i et brev
af 1832 skrev til Esten Strøm : „Jeg kan ikke indse, at hverken du eller
folkene paa Utheim lier i egnen har kunnet gjøre saadan lykke, som de
nu dernord har gjort." Og dette er formentlig rigtigt.
Det forhold, som nu har bestaaet i halvtredie hundrede aar, at
vor slegt har siddet paa gaarden Nysen eller Mellem-Os i direkte lioje
søn efter far og afvekslende med navnene Ingulf op Esten, ophører
med den nuværende eier af den halve gaard, Irgulf Es tensen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
