Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Opholdet paa Stensvold og i Torvik - 8. Gaarden Utheims ældre historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
og hans sind og kristendomsopfatning var bestandig noksaa forskjellig
fra fars, skjønt han i de fleste ydre former#og skikke lignede de andre
„vakte".
8. Gaarden Utheims ældre historie.
Om gaarden Utheims tidligere historie skal jeg her gjöre nogle
meddelelser. Først skal jeg nævne, at skrivemaaden tidligere varUttem,
saaledes benævnes den i matiikulen af 1667, og saaledes skreves den
endnu i hele fars tid; det vur os brødre, som efter fars død optog den
nuværende skiivemaade, som forresten findes i matrikulen af 1838.
Den fur&te beretning, jeg har fundet om gaaidens opsiddere, er
1 en jordebog af 1625, optaget i anledning af ledingsbetaling. Der var
da 4 opsiddere, Anders, Oluf, Jakob og Theise (V). Saavidt jeg kan
forstaa jordebogen, skulde disse være odelseiere; men det er neppe
rimeligt, at dette er rigtigt.
I en ny fortegnelse over ledingsbetalere af 1646 anføres ogsaa
4 opsiddere paa gaarden, nemlig Anders, Peder, Anders og en enke;
der anføres intet om, hvorvidt de var leilændinger eller selveiere.
1 1664 var Utheim delt i 3 brug af skyld 2 øre 12 marklag,
2 øre 6 marklag og 2 øre med opsidderne Anders, Isak og Elling.
Bygselretten tilhørte hr. Anders Eriksen, der var sogneprest i
Kvernes 1602—1662, og bom endnu levede som en høitbedaget olding. Ilan
eiede ogsaa adskilligt af gaardens skyld, og brugeren Anders eiede D/2
øre af sit brug. De øvrige eiere var hr. Iver i Bud, Kornstad kirke,
Hustad kirke, Kvernes prestebord og Akerø presteboid.
Gaardens samlede skyld var saaledes 2 spand 18 marklag, der
holdt sig uforandret helt til fars tid, dog med en affældning, hvorom
senere. Det bemerkes, at etter denne gamle skyidmaaler havde et spand
3 øre, og et øre havde 24 marklag.
Fra fortegnelsen af 1664 skal jeg her meddele enkelte
interessante oplysninger vedrørende vor føde bygd. Brugene inddeltes i fulde
gaarde, halve gaarde, ødegaarde, halve ødegaarde og rødningspladse.
Men ved denne inddeling toges der hensyn til opsiddernts antal,
saaledes opførtes de 3 brug paa Utheim for 3 ødegaarde. Af fulde gaarde,
hvortil, saavidt jeg kan skjønne, henførtes de, som havde i skyld 2 spancl
eller mere, var der i Megs thinglag kun 7, nemlig fogedgaarden
Bremsnes, der eiedes af kongen og brugtes af logden, 4 spand, Lundenes og
Kvernes prestegaard 4 spand, Strand 2V2 spand, Rugset 2 spand 18
marklag, Helset, Skotte m og Dyr s et hver 2 spand. I thinglaget var
der elleis 35 halve gaarde, 91 ødegaarde, 74 halve ødegaarde og 6
rødningspladse. Men det er at merke, at af Kvernes prestegjeld hørte hele
Storlandet samt Isingvaagen, til og med Eide, saavidt jeg erindrer,
baade da og lang tid senere, til Gimnes thingiag, medens Megs
thinglag begyndte med Sildset.
Etter hr. Anders Eriksens død blev hans svigersøn og eftermand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
