Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Far kjøber Utheim og Skoviken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Frænen, saa at lian i 1831 og 1832 faktisk skyldte det samme
som i 1825.
I virkeligheden havde dog far i disse 5 a 6 aar lagt sig op
c.250spd. og benyttet disse til allerede i 1830 at kjøbe nabogaarden
Sko-viken. Denne lille gaard, hvis skyld kun var 12 marklag, grænser
umiddelbart til Utheim mod øst, men har aldrig, ialfald ikke i de sidste 300
aar, hørt til Utheim, skjønt gaardens eiere, ialfald i hele forrige
aarhundrede, var de samme, som eiede Utheim (side 33). Som opsiddere i
Skoviken i forrige aarhundrede kan nævnes:
1725—1735 Isak Nilsen,
1746—1766 Nils Isaksen,
1775 Peder Nilsen,
1784—1790 Isak Nilsen.
Disse navne viser, at dette formentlig var den samme familie, saa
det kan nok være, at „den gode lille gaard Sko vik." som provst Bull
kalder den i bygselbrevet 1797, var et bedre opholdssted end de smaa
brug paa Utheim.
Bygselmanden Isak Nilsen havde i 1790 „formedelst vanmagt"
maattet fratræde gaarden mod forsvarligt kaar tor sig og hustru. Eieren
antog da Knud Nilssøn til leilænding, men vilde i flere aar ikke give
ham bygselbrev „formedels dels tværhed og mislighold mod kaarmanden
dels fornærmelse afnabogaarden Uttems kvernbrug medvidere". Men
da kaarkonen døde i 1796, og kaarmanden var flyttet derfra, flk Knud
Nilssøn den 3die januar 1797 fæstebrev paa sin og kones levetid. I
bygselbrevet lieder det bl. a.: „Naar der er overvand fra Uttems elvs
møllebrug, er og kvernvand ham uforment til eget husbehov, men ei at
male for andre eller for betaling uden nærmere tilladelse, mens samme
paa Uttem overtages". Knud Nilssøn har med egen haand
underskrevet bygselbrevet og sat sit segl under. Efter provst Bulls død 1799
gik Skoviken over til hans datter Anna Catharina og efter hendes
anden mands amtmand O. H. Sommerfeldts død 1821 til dennes søn
af første egteskab foged Fr. Sommerfeldt.
Knud Nilsøns søn Nicolai giftede sig med Doret og blev
boende i Skoviken uden at erhverve nyt bygselbrev. Det er fortalt, at
Do-ret var et overmaade kranglevorrent menneske; i ethvert tilfælde var der
mellem opsidderne i Skoviken og folkene paa Utheim meget ofte
uenighed angaaende havnegang, kvernbrug og øvrige grænser for enhvers
ret, og det var navnlig disse omstændigheder, som gjorde, at far svært
gjerne vilde kjøbe gaarden og blive naboskabet kvit. Dette kan vei
ogsaa forklare den temmelig høie pris, 250 spd. for saa liden en gaard.
Det var sognepresten til Thingvold, provst H. Bull, den saakaldte
„Hr. Hans", der paa Sommerfeldts vegne drev forhandlingerne med
far og modtog pengene, hvoraf far betalte 100 spd. paa Thingvold 29de
marts 1830 og resten paa Kvernes 24de juni 1830, formentlig under
provstevisitatsen, og det er mig fortalt, at provst Bull da skal have
sagt: „Jeg har ogsaa mange gaarde, men ikke lykke til at faa dem saa
godt betalt". Foged Sommerfeldt, der boede paa gaarden Solberg
tæt ved Horten, udstedte herfra skjøde paa Skoviken den 2den
september 1830, thinglæst 15de oktober 1830. Af husene i Skoviken solgte far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
