Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Fars økonomiske forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
svarede kun: „Bryd dig aldrig om det, du, mor, han Jo bliver aldrig fant,
han, hvor du gjør af ham".
Mor fortalte, at ved en af disse auktioner blev der solgt en
sølvske, hun havde med hjemmefra. Dette tog hun sig nær af, og det staar
for mig saa, at hun sagde, hun vidste ikke om det før bagefter; det er
muligt, at jeg heri dog erindrer feil.
I denne forbindelse skal nævnes, at ved skiftet 1832—34 var der
paa Utheim 2 sølvspiseskeer, der blev solgte enten da eller senere. Den
ene var merket „P. I. S. — A. I. D.", som jeg ikke kan finde passer
paa nogen af vore slegtninge.
Obligationen for det tvungne indskud i Norges bank til værdi
10 spd., der i skiftet 1825 var bleven udlagt paa far, fandtes ikke i 1832,
saa den havde han i mellemtiden solgt.
Naar far i de senere aar af sit liv ikke lagde sig op flere penge,
end han gjorde — det eneste mig bekjendte efter 1851 var 100 spd., som
han mod pantobligation af 17. juni 1857 laante til Paul Bae, og ved
haus død fandtes der c. 40 spd. kontant samt nogle smaabeløb, han havde
tilgode —, da havde dette sin grund i, at han navnlig i disse aar lagde
mange penge bort i forskjellige arbeider. Saaledes oparbeidede han til
eget brug i 2 terminer kreaturveien op til sæteren, ligesom han opkastede
veien til Ho s et, omtrent 1j2 mil. Ved dette arbe’de lagde han megen
offervillighed og almenaand for dagen; men jeg tror ikke, nogen takkede
ham derfor engang, ialfald var ingen af naboerne villig til at hjælpe til
med at gjøre veien istand.
Far lagde altid meget arbeide i at dyrke op sin gaard, paa den
ene kant stenrabberne, paa den anden myrerne. Navnlig mindes vi alle,
hvorledes han de sidste aar holdt paa med „steinvaattaa", som ban
saavidt var bleven færdig med ved sin død. Det falder lidt vanskeligt med
tal at paavise fars forbedring af jorden. Den kreaturbesætning og avling,
som opgives i de forskjellige skifter, er tydelig noget misvisende. I 1825
staar der 2 heste, 20 storfæ, 30 sauer, 60 td. korn (8 td. udsæd), i 1832
staar der 2 heste, 17 klavebundne, 40 smaafæ, 50 td. korn, 30 td.
pote-ter, og da hørte jo ogsaa Skoviken med. Ved fars død 1858 havde vi
ogsaa kun 2, dels 3 heste og 30 storfæ samt 50 a 60 sauer, men saa
blev jo kreaturerne født ganske anderledes godt. Avlingen var c. 150
td. korn og 120 a 130 td, poteter.
Da vore bedsteforældre i 1821 kom til Utheim, havde de det
første aar kun 8 a 10 kreaturer, som holdt paa at svelte ihjel, fortalte
farbror Esten, og nede i Styrkaavaagen, hvor der nu er saa rig græsvekst,
maatte de hoppe om mellem myrtuerne for at slaa enkelte straa hist
og her.
Husene kostede han ikke ret meget paa, hvad der jo heller
ikke var synderlig paakrævet. Imidlertid byggede han stald, opførte en
tilbygning til staburet, byggede vognskjul og enkelte andre mindre udhuse,
ligesom han byggede til lillestuen, hvor der i bedstemors tid ved siden
af stuen var et kaminers med dør imellem. Efter hendes død udvidedes
dette til én stue, ligesom han samtidig foretog den forandring med
hovedbygningen i det hele, at den i hele sin længde fik samme bredde, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
