Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Fars regnskabsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom og reiste, hvorledes skolen holdtes i skoledistriktet, hvormange
leie-arbeidere han benyttede i aannetiderne, hvilke faddergaver liver af
børnene fik, samt flere optegnelser, som det her er for vidtløftigt at opregne.
Det maa vistnok tilføies, at meget af, hvad her er opregnet, er der ikke
ført nøiagtig beregning over den hele tid.
Enkelte aar førte han ogsaa nøiagtigt husholdningsregnskab med
detaljeret anførsel af hver enkelt indtægs- og udgiftspost. Fra juli 1837
til juli 1838 ndgjorde saaledes den samlede udgift c. 1000 kroner, af
hvilke c. 250 kr. var afbetaling af gjæld.
Af enkelte optegnelser kan nævnes: Der blev paa kvernen
malet i gjennemsnit 500 td. korn aarlig. Af korn avledes i 1830 183/4 td.
byg og 731/a td. havre, en rig høst ellers. I fyrretyveaarene var det
steget til noget over 100 tønder og i femtiaarene til henimod 150 tønder.
I 1856 var der en uforholdsmæssig stor avling, 171/2 td. byg og 162Va
td. havre. Potetavlingen var meget forskjellig, kunde gaa op til 140 td.
Som en besynderlighed kan nævnes, at der 1828 blev solgt 19^2 vog
smør og 1829 21 vog, men at der senere aldrig blev solgt saameget, i
fyrretyveaarene ikke engang halvparten saameget; jeg kan dog ingen
tilfredsstillende forklaring give herpaa.
1 aaret fra sommeren 1832 til sommeren 1833 blev der solgt c.
200 potter brændevin; prisen var 16 a 18 sk. potten.
Af regnskabsbogen faar vi vide, at daglønnen for en pige for 50
a 60 aar siden var 6 a 8 sk , for en slaattekar var prisen i 1843 steget
til 20 sk. Aarslønnen for en pige var klæder og 8 ort, i det høieste 2
spd., far gav dog sin svigerinde Marit de sidste aar 2^2 spd., og Mali
havde som husholderske 5 spd. aarlig i 3 aar; men hvorledes det da var
med klæder, ved jeg ikke. En tjenestegut fik i aarsløn foruden klæder
fra 5 til 8 spd. Farbior Esten flk 8 spd., Ole Olsen fik omkring 1840
10 spd. Omkring 1850 fik en tjenestegut uden klæder 25 spd.
Af enkeltheder kan fra regnskabsbogen anføres, at det gamle
egetræsschatol paa Utheim kjøbte far paa en auktion i Kristiansund 26.
juni 1843 for 3 spd. Omkring 1850 havde far kjøbt bøger for tilsammen
70 a 80 spd. Ingeborg fik i faddergave tilsammen 6 spd., vi øvrige
børn mindre.
Jeg skal her anføre vore faddere. Ingeborgs faddere var Esten
Strøm, Knud Bae, Knud Vasgaard, Beret Strøm, Marit Bae og Marit
Sollie. Vor afdøde bror Peders faddere var Tore Kongshaug, Hans
Hjertvik, Løve Vebenstad, Kirsten Utheim, Kiratina Kongshaug og Christi
Knudsdatter Hulvaag. Peders faddere var Aslak Halaas, Peder Øi,
Hans Nasvik, Mali Halaas, Ingeborg Hjertvik og Elen Aarsbog.
Berg-sveins faddere var Noe A. Aarsbog, Halsten Rangønæs, Noe Vasgaard,
Dordi øi, Eli Visnæs og Ane Hjertvik. Mine faddere var Lars Bollie,
Gjert I. Vasgaard, Anders Hjertvik, Martha Ugelstad, Kari Bollie og
Valborg Rangønes. Martinus’ faddere var Ole A. Halaas, Erik O. Folland,
Iver Bae, Ane Halaas, Ingeborg Strøm og Anne Utheim.
Af fars tjenere fra ældre tid kan nævnes: Ole Olsen 1828, Lars
Olsen 1830, Knud Knudsen 1835, 7 aar gammel, Maria Sivertsdatter 1836,
Erik Olsen 1837, 15 aar gammel, Elen Aarsbog 1837, Ane Maria Laavø
}839, Elisa Rangønæs 1842, Claus 1845, Ingebrigt Tørrissen 1847, Hanna
Rangønæs 1847, Hulvor Lyngstad 1847, Brynjulf 1848, Elling Mekvik 1850.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
