Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Fra fars liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Men naar hans udvikling paa dette felt var saa at sige stanset — i
modsætning til brodrenes —, da er det kanske for en del begrundet i, at han
sin liele tid var i yderste grad optaget med strengt legemligt arbeide, der
lagde beslag paa alle hans evner og interesser, saa han liden og ingen
tid tog sig til læsning eller anden aandsudvikHng. Muligt er det ogsaa,
at hans sygelighed kan have havt no^en indflydelse i denne henseende.
Utheim var i fars tid centrum i bygden for lægprædikanternes
virksomhed, skjønt far selv aldrig optraadte som leligiøs taler. Hvor
godt jeg husker, saa ofte jeg lob om til vore naboer og sagde fra, at
der skulde være Opbyggelser om aftenen. Af fremmede „venner", som i
den tid besøgte os, kan nævnes Anders 11 aa ve, som far kjendte Ira
ungdommen af, Ole Detli, Nils Torvik og hans brødre, Christian
Sollie, MadsVefring, Sølvfest Lund, Nils Ylvisaker, Ole Kailem
og flere andre Skomagerne Nils Engen og Gunder Graven, som i
de senere aar var paa Uth eim paa skomagerarbeide, kunde far
:kkesym-pathisere med. Og navnlig Nils’ religiøsitet var vist ogsaa af en ganske
egen art. Jeg synes erindre, hvorledes han med særlig velbehag kunde
udmale de helvedespinsler, enkelte prester havde ivente.
Blandt religiøse venner i bygden kan nævnes folkene paa
Vas-gaard, Halaas, Bollie, Øi, dertil kom da Bjørshol og Vebenstad,
nævnes kan ogsaa Bae og Hjertvik. De! er at merke, at næsten alle
religiøse familier i prestegjeldet var indflyttere. I hovedsognet var der
vistnok ingen vakte, i Bremsnes faa, medens de fleste var i Kornstad.
Jeg tænker her paa forholdet, som det var tidligere, bortseet altsaa fra
de vækkelser, som skede gjennem pastor Dicks besøg og senere efter
fars død.
Skjønt far i kirkelig henseende var konservativ, var han forresten
oppositionsmand overfor embedsstanden, sikker og selvstændig i sit væsen
og i sin optræden overfor autoiiteterne og „storkarerne", modsat det
undergivne væsen, de fleste almuesmænd paa de kanter havde.
Jeg husker godt, den første gang jeg som ganske liden var med
i Kristiansund, paa Fosnareise, som det hed. Fosen eller Lillefosen
hed det sted, hvor byen i forrige aarhundrede blev anlagt. Der var paa
Hans Lossius’ krambod et par uskikkelige handelsbetjente — ja jeg ved
ogsaa, hvem det var —, som holdt spektakel med mig. „Synnaahysingen",
og nogle andre gutter, noget jeg ikke var vant til. Men det gjorde et
sterkt indtryk paa mig, hvor stille og hilt forandrede de blev, da far
tilfældigvis gik forbi. Bergsvein har fortalt, at Hans Lossius engang
pryglede sine brorsønner, saa far saa paa, fordi de havde været uhøflige
mod ham. Jeg kan huske, at vi var natten over i Kristiansund og
laa paa Sø rh ol mon.
Presterne i Kvernes i den tid var modstandere af
lægmands-virksomheden; alligevel levede far i god forstaaelse med disse, na.n’ig
med Holtermann (1827— 1847), skjønt der angaaende flere spørgsmaal
var livninger mellem dem. Holtermann var jo en heftig og strid mand,
men maatte som oftest give sig. Holtermann nævner i sin bog om
Kvernes (side 20—21), at det var kjendskabet til far, der gav ham en
rigtigere forstaaelse af Haugianerne, og Holtermann har til mig baade
mundtlig og i brev brugt de mest rosende ord om fitr som den, der
ogsaa i hans sjælesørgergjerning saa ofte var ham en trofast medhjælper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
