Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Fra mors liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
heller allesammen. Engang gik det en 3 a 4 dage, før de kom igjen
med klæderne. Mor, s-om var ræd for, at de havde brugt klæderne disse
dage, var vond og ba; k> de kinderne med haanden. „Du maa ikke slaa
istykker æggene", sagde Sivert. vi husker den skrøbelige nabogutten,
og saa kom det da frem, at L .n havde ventet, til han fik samlet nogle
æg af ærfugl som tak og godtgjørelse for laan et. Ja, mor blev
naturligvis let god igjen, og Sivert fik mad, tør han gik igjen.
Mor var nøiagtig og akkuiat, med en udpiæget ordens- og
rens-ligkedssands, egem-kaber, der i mere eller mindre grad og&aa er gaaet i
arv til børnene. I et saa stort hus med en masse, tildels urenslige
tjenere og løsai beidere, og naar hensyn tages til det ufyselige udearbeide i
stygveir, \ ar det selvfølgelig mangengang umuligt at holde den orden og
renslighed, l.un gjerne vilde. Men hendes aand var dog over det hele,
og sansen forstod altid at skaffe sig plads.
Hun var ogsaa meget flink i alt husets stel, madlavning, navnlig
tilvirkning af smør og ost, ligesaa i vævning og forarbeidelse af alslags
uldvarer og lærreder. I)et er jo ellers at merke, at alt husstel stod jo
iiH’{,et høiere i Østerdalen end nede ved kysten, hvor urenslighed og
vans’ei af al art rundt om hos vore naboer havde et temmelig bundfæstet
herredomme. Men mor havde ganske vist i alt saadant o^saa et
personligt fortrin. Hun forstod ogsaa at oplære sine piger, saa de altid havde
et godt ry, naar de kum fra hende.
I denne foibindelse vil jeg ogsaa nævne, at maden serveredes
efter en bestemt spiseseddel saa at sige aaret rundt, og der var megen
variation. Men man vidste, hvad man skulde have omtrent til hvert
maal i ugen, dog med nogen valgfrihed til enkelte maal og med nogen
ændiing til de vekslende aarstider. Og ligesaa til de store hoitider og
andre festdage eller merkedage, hver havde sin ufravigelige madseddel,
saaledes juleaften fik hver til i.ons et stykke flesk, et stykke sauribbe
og et stykke pølse, alt stegt paa pande, uden poteter, samt
hjemmebrygget øl, og til det egtntlige festmaaltid om aftenen, da alle sad renvaskede
og renklædte rundt det dugede bord med de trearmede lys paa, flk vi
ludefisk og melkesuppe, kogt af byggryn og nysilet melk, s-nnt store
smørformer paa bedet, hvoraf enhver kunde forsyne sig (fer behag,
desuden øl samt en dram. Dette aftensmaaltid var enestaaende for
juleaften; men der var andre dage med sin enestaaende madseddel, saaledes
f. eks. hvidetirsdag med mølje til nons ocr kjød til aftens, den eneste
gang om aaret, aftensmaaltidet bestod af kjnd, saavidt jeg mindes da.
Kosten 1ste og 2den juledag var forskjellig, og noget forskjellig derfra
var igjen paaske og pintse, hvilke var indbyrdes lige. Jeg" kan endnu
eriudre den tid, da jeg var saa uskyldig o? uerfaren, at jeg ikke havde
opdaget dette, og end længre hang det i, at jeg ikke kunde begribe,
hvorfor paaske og pintse skulde staa under jul Hver lordag aften havde
vi bygmelsgrød med smørøie i, hver søndagaften grød uden smørøie.
Rømmegrød havde vi enkelte bestemte da^e i : aret, deriblandt den
saakaldte blaattagrød og skurgrød, naar slaataannen og skuraannen var
færdig. Jeg tror nok, jeg kunde gjennemgaa helo aaret, om jeg vilde;
men disse prøver faar være nok. Den besynderligste ?k’k var ellers,
at far tidlig juledagsmorcren gik rundt med brændevinsflasken med en
skjænk til hver samt et hrændevinsbrød, et slags tynd bakkelse, og man-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
