Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Mors andet egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
vid lyst var navnspurgt i bygden. Og vi børn var ved mors egteskab
22, 18, 15, 12 og 8 aar og stod paa Martinus nær i udvikling
allesammen over vor stedfar. Han havde ingen boglige kundskaber, kunde f.
eks. hverken skrive eller regne og læste aldrig noget udenfor religiøse
bøger. Hans evner tror jeg ellers var noksaa gode, og jeg har som
ældre syntes, at han taler forstandig om det, som ligger indenfor hans
videkreds. Men hans evner var lidet udviklede, og naar han i den
stilling, han kom i ved sit giftermaal, ikke følte trang og, om jeg saa maa
udtrykke det, en vis æresforpbgtelse til at udvide sine kundskaber og
sin almendannelse, hvad der paa Utheim var god anledning til, saa
tyder jo dette paa, at lians aandelige horisont i det hele ikke ligger meget
h trit.
Saa maa nævnes den sociale forskjel. Han var husman Issøn og
havde altid været andres tjener, huu tilhørte en slegt af selveierbønder
og havde aldrig været nogens tjener. Hvilke foi’skjelsmerker dette
gjennem arv og opdragelse kan have sat i karakteren, skal jeg ikke her søge
at drøfte. Men hvad jeg vil fremhæve, er den selvstændige stilling, mor
havde været vant til at indtage. Fra sine forældres hus kom hun som
husmor til en stor eiendom, og jeg ti or, d^t var sa i, at far ikke
blandede sig synlerlig ind i det, som hørte under mois omraade, men at hun
styrede med sit med temmelig- udstrakt myndighed, sa i var det ialfald i
do senere aar, og i ethvert tilfælde havde liim som enke i over et aar
været vant til at handle p.ia egen haand Hvor hensynsfuld og
rettænkende mor end Var, er det klart, at denne hendes selvstændige stilling
havde givet hendes optræden et særeget pr.eg, som i forholdet til stedlar
med hans karakter maatte fremkalde biydninger. Han var nemlig altid
ræd for, at nogen skulde komme hans myndighed f >r nær. Og det faldt
jo, navnlig i begyndelsen, slet ikke mor let at linde si=? i de krav, han
paa dette omraade stillede, eller passe paa, saa hun ikke gjorde noget,
lian blev stødt over. Et enkelt eksempel. Et par uger for giftermaal^
havde mor laant farbror Esten 6 spd., Ira alle sider seet den mest
ligefremme sag. M^n herfor brugte han vonde ord mod hende baade da og
senere, fordi han opfattede det som tegn paa, at hun bag hans ryg vilde
gribe ind i hans husherrelige myndighed, skjønt han dog endnu ikke
var herre i huset.
Enkelte af os børn bidrog ogsaa til at volde vanskeligheder.
Nogen autoritet Som far kom lun ikke til at øve j aa noren af os, det
skulde da være paa Marti nus, som var en stilfærdig, snil og føielig gut,
var jo desuden kun 8 aar gammel. Enkel e af os stedbørn vilde vei en
hvilkensoiiihelst stedfar have faaet en del van koligheder med; men hertil
kom hans fuldstændige underlegenhed i kultur, d,r selvfølgelig maatte
virke til at unddrage ham vor respekt. Vi var jo vante til, at alle i
vor slegt, som vi \iJste om, hørte til de bedst oplyste, mest anseede
hver i sin kreds, og nu fik vi paa fars plads en mand, der i kundskaber
og a’mendannelse ikke al.ine stod langt under alle af vor familie, men
ogsaa under de fleste af naboerne Og under enkelte af tjenerne og
arbeiderne paa gaarden. Og jeg busker jo ofte, hvoiledts han i samtaler
kunde lægge uvidenlied tor dagen, som vi børn skammede os over.
Endelig vil jeg da nævne det, som blev det a’gjøiende for det
hele forhold, hans sindsbeskaftenhed. Hvad der i et egteskab som dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
