Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Mors andet egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
overraskede mig, men som jeg senere har tænkt meget over og forstaaet
bedre, og som jeg ovenfor har sögt at belyse (side 96).
Og vor bror Bergsvein, der altid saa ømt og inderlig hængte
vod mor, og som saa at sige aldrig bedrøvede hende, har fortalt, at mor
engang i enrum b d ham naa vakkert om ikke at gjöre livet surere for
hende, end det allerede var, ved at tirre stedfar. Men dengang var
Bergsvein sint og svarede i heftighed, at „du var saameget advaret,
saa det er tilpas til digu. Dette var jo et haardt svar; men det var vei
omtrent den eneste gang, noget saadant kom fra Bergsvein s mund,
og det er ellers at nævne, at han var kanske den af os børn, som følte sig
mest saaret, ulykkelig og fortvivlet cver mors nye egteskab, han og
Ingeborg forresten.
At mor i en forblindelse, der er næsten uf »rstaaelig, selv havde
forskyldt sin lod, er der liden glæde ved at fæste sig ved.
Menneskelivet viser os saameget af den slags, selv hos de bedste. Jeg vil hellere
betone, at hun — ulykken engeng skeet — har afgivet ct stort
eksempel paa, hvormeget godt der kan reddes og bevares selv under do uhel
digste forhold. Mor havde en sferk vilje, en selvstændig karakter,
ligesom der ogsaa kunde findes en vis heftighed i hendes gemyt (side 90).
Det maatte derfor bhvø svare prøvelser, hun fik at gjennemgaa med sin
mand, overfor hvem hun vei selv syntes, hun altid sad med retten paa
sin side, medens det knn gjaldt at boie sig. Og jeg forstaar jo nu
godt, at vi børn ikke var m< get skikkede til at hjælpe mor, jeg ialfald
ikke. At bror Pi der i den lange tid senere udover det gjorde, er en
anden tale.
Hvilke kampe og prøvelser mor i stille taalmod har
gjennemlevet, er ikke til at forstaa af nogen, som ikke har erfaret noget lignende.
Uretfærdig behandling maa i mois natnr, som i alle kjærlighedsfulde naturer,
have shaet dybe saar o,-voldt en aldrig stansende svie Men som sagt, hvad
hun forsti d at redde, at hold" oppe, var storartet, og forholdet, mellem hende
og os børn vedblev under alt dette all id at ^æie det b< dste, dette
gjaldt dog ikke fuldt ud I uge bore, hvorom senere. Jeg vil eller-,
til-foie, at stedlar med aarene blev fornultigete og rimeligere, især elt< rat
de var blevne kaaifolk og f-aaledes havde mindre med andre at
gjøre.
Mor og stedfar drev gaarden fra 18">9 til 1866, da Peder
overtog det halve af gaarden, hvoiefter de i fællesskab drev gaarden i 2 aar,
til Peder i 18»8 overtog den hele gaaid. Kaarspørgsmaalet voldte
ogsaa en del vanskelighed, navnlig fordi stedfar vilde have kjøv, medpns
Peder vilde give melk. Kaarbrevet er af 17. juni 1867, og støirdsen
af kaaret til mor og stedfar i fællesskab blev fastsat til 5l/2 liter nysilet
melk daglig samt rarlig 6 td. havre, 2 td. byg, 10 td. poteter, 1/2 vog
flesk og ti sauiostie eller istedet der.or erstatning i kjød eller penge,
desuden fri bo’icr og brænde samt pliie og opvartning i sygdom og
alderdom. I tilfælde af kaarfoikenes bortflytning skulde kaaret befales med
61 spd. aailig. Hvis mor blev alene, skulde kaaret neds-ættes til
omtrent "/4, takseret til 45 spd., og hvis stedfar blev alene, skulde han
have 21/; liter melk, 4 td. havre, ltd. hyp, 6 td. poteter og 4 sau fostre,
takseret til 31 spd , hvad han altsaa nu har. Han har nu i 1897 havt
kaar af Utheim i 29 aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
