Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Fars søskende - C. Esten Strøm (1801—1883)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
nok, at han havde meget let for det, og dette i forbindelse med hans
overmaade vindende væsen omgav ham med en straalende glans og
gjorde ham til alles yndling. Men der var for liden viljestyrke hos ham.
En tidlig død har imidlertid lukket for os, hvad han kunde blevet, og
hvorlangt han kunde være naaet.
Jeg har det indtryk, at af døtrene var Petrine den bedst
udrustede, eller kanske Ingeborg. Der var hos Petrine, syntes jeg, en
aandelig vakthed og opmerksomhed, som under andre forhold kunde
have ført til en større udvikling. Beret Anna havde som barn vistnok
særdeles let for at lære; men der var vistnok ikke det alvor og den
dybde som hos Petrine og Ingeborg. Om EI en ved jeg i grunden ikke
meget, da hun ved min hjemmefrareise knn var 12 aar gammel; men jeg
har det indtryk, at hun var den mindst begavede af døtrene.
Esten og Beret Strøm havde 8 børn, Ingeborg, Peder,
Kirstine, Ole, John Martinus, Mali Petrine, Beret Anna og Elen
Marie, af hvilke den ældste søn Peder døde af strubehoste 10 aar
gammel, medens de 7 øvrige blev voksne folk.
Vi, som var tilstede ved mors begravelse 1881, vil erindre
farbrorkones saare, fortvivlede graad ved mors grav, da hun sagde, at
mor nu ’aa saa godt og var saa lykkelig, da hun havde sine fire sønner
staaende ved graven, medens hun selv ikke fik nogen, som kunde lægge
hende ned og dække hende til. Vi forsøgte at trøste hende, saa godt
vi kunde, at hun dog havde to døtre staaende ved sin side, Beret Anna
var netoj) da reist til Amerika.
Da farbrorkone laa paa sit dødsleie i januar 1886, fik hun bud
om, at ogsaa Beret Anna var død juleaften i forveien, og den eneste
tilbagelevende af hendes børn var da Ingeborg, som endnu lever.
Det er en sjelden tung og sørgelig skjæbne, som har rammet
denne familie. Af de 7 voksne børn døde de 6 i en alder af
henholdsvis 24, 26, 35, 36, 37 og 46 aar og de 5 af disse inden et tidsrum
af 8 aar.
At fem af disse sterke søskende i sine bedste aar blev angrebne
af tæring, stod dengang nærmest for os som en gaade. Vi havde aldrig
tænkt os, at der var nogen nævneværdig tæiingseygdom i familien
hverken paa deres fars eller mors side. Paa morssiden er dette formentlig
heller ikke tilfældet; men derimod tør det nok være, at der paa farssiden,
altsaa inden vor egen lamilie, er større disposition i den retning, end vi
tidligere havde været oprnerksom paa (stykke 29).
Ingeborg blev gift med Iver Bae, kirkesanger i Bremsnes
og boende paa Brovolden, altsaa i samme stilling som den, farbror
havde nogle aar. Et af de allerførste aar, jeg kan erindre, var Iver
Bae kort efter sin hjemkomst fra seminariet nogle uger paa Utheim en
vinter som privatlærer f’or os børn. Jeg kan endnu erindre et vers, han
læite os: „Abraham sad i Mamre lund, han var en hyrdekonning, salvet
af Gud med egen mund, og Sara hun var hans dronning".
Brovolden laa midt i færdselen baade paa veien til Bremsnes
kirke og til Kristianssund, og i de 6 aar, jeg var hjemme efter Ivers
og Ingeborgs giftermaal i 1859, var jeg paa mine reiser til Bremsnes og
Kristianssund ofte paa Brovolden, hvor jeg synte«, jeg fandt den samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
