Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Mors søskende - D. Lars Hogstad (1820—1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
skydsstationen Sandtroen paa Tonset, og jeg kjendte liam straks paa
mor, hvem han lignede svart meget i udseende; men han var i modsætning
til hende lidet snaksom og en overmaade stilfa’rdig og indesluttet mand.
Det tilbageholdne, noget undselige valsen, navnlig i omgangen med
frem-mede; var formentlig en arv fra faren (side 54), sunnen Bersvend har
ogsaa faaet neget deraf, ialfald s-om ung, og hos søstersønnen Johan
Johnsen (side 133) er det i fremtrædende grad kommet tilsyne, ligesom
enkelte andre i vor familie heller ikke har været fri derfor (54 og 112).
Jeg har det allersterkeste indtryk af Lars Hogstad som den
sjeldne trofaste, retsindige, bundærlige karakter, ligesom han ogsaa var
overmaade religiøs Haugianernes ttrenge, religiøse liv blev paa
Hogstad opretholdt i den gamle stil; saaledes holdt man sig borte fra alt
samkvem med de ikke vakte, som ikke netop var nødvendigt. Jeg
antager, at dette ogsaa sene.e har fortsat sig paa Hogstad. Sønnen
Bersvends hustru er ogsaa kommet fra et haugiansk hjem (side 57).
Mor omtalte altid sin bror som en af disse gutter, hvis fæidighed
i skrivning, regning og boglige øvelser var navnspurgt i hele bygden, og
der er ingen tvivl om, at dette har forholdt sig rigtigt. Han havde en
særdeles god haandskrift og skrev i det hele godt for sig, og ved samtale
med ham merkede man, at han var i mange ting vei belæst, havde gode
kundskaber og en ypperlig forstand. Men han var i bogstavelig forstand
af de „stille i landet", der ikke søgte at gjøre sig gjældende paa nogen
kant. Han blev adskillig benyttet i kommunale stillinger samt ved
eien-domstakster, ligesom han var medlem af direktionen for Tonset
sparebank. Alle omtalte ham som en overmaade dygtig og paalidelig mand,
hvem man trygt kunde overlade ethvert gjøremaal, han sattes til. Jeg
tror dog, han selv holdt sig tilbage saameget som muligt, medens han
arbeidede strengt paa sin gaard.
Jeg vil ikke her undlade at nævne, at Lars Hogstad som
ganske ung kom til i et enkelt anliggende af økonomisk art at vise
forsømmelighed overfor sin svoger Peder Johnsen. Denne havde 50 spd.
tilgode af sin svigerfar, og efter aftale skulde renterne efter Johnsens
reise fra Steien aarlig betales til presten og af denne igjen sendes til
Kristiania for at indsættes i et pensionsfond for lærere og deres enker.
Efterat Lars Hogstad i 1843 oveitog gaarden, gik gjælden over til
panteheftelse paa gaarden; men Lars forsømte, skjønt mindet derom, at betale
renterne, saa pensionsretten gik tabt for Peder Johnsen. Dette
skaffede selvfidgelig P. Johnsen baade megen ærgrelse samt ogsaa bryderi
for om muligt at faa sin pensionsre ordnet igjen. Jeg har læst en
skriftveksel herom, som førtes i Jahnsens sidste leveaar. Af et langt brev fra
Lars Hogstad til P. Johnsen af 20de februar 1851 vil jeg citere:
„Det gjør mig rigtig ondt, at jeg skulde komme til at udvise mig
saadan, saa jeg skulde tabe din fortrolighed, da jeg langt hellere havde
dig meget at takke tor baade med hensyn til lærdom og veiledning.
Herr. n af naade velsigne eder alle og gjöre godt 5gjen, hvad jeg har
gjort ilde, saa vi endnu igjen kunde torenes, at ikke brodersam uudet og
kjærligheden skulde bortkjolnes — . . . D-1 er betænkeligt for mig, at
døden snart kunde bortkalde mig, og da var det ogsaa godt at have
forenet sig med sin broder den stund, vi var sammen paa veien; derfor
beder jeg dig, kjære ven, om tilgivelse for min forseelse". Det gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
