Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Paa mors side har jeg ikke kjendskab længere tilbage end til
vore oldeforældre, og vor oldefar paa Sandeggen var som nævnt en
større selveier (side 49—51). Paa mors modiene side var derimod vore
oldeforældre ikke selveierfolk, skjønt det er sandsynligt, at ialfald konen,
vor oldemor Thrude, var al gaardmandsfolk (side 66).
Det er vei kun naturligt, at der hos en æt, hvis medlemmer
gjennem saa mange led har levet i selvstændige forhold, er fæstnet en vis
grad af selvstænelighedsfolelse.
Det maa vei derimod nævnes som et uheld, et aandelig tab, at
vore forældre var udflytterfolk, og at vi var fødte og opdragne paa et
sted, dtr ingen minder bar til os om vor egen slegts liv og virke. Naar
jeg i min barndom droges mod slegtens saga, gik tanken altid mod fjerne
steder. Paa Utheim havde vor familie kun boet i en menneskealder,
og det var aldeles gjemt i taage, hvem der havde boet paa gaarden 50
aar før vor barndom. Alle de oplysninger, jeg i disse optegnelser har
meddelt om gaarden før 1807 (side 32—36), har jeg samlet nu i de
sidste aar. Der levede heller ingen sagn, der var knyttet til gaarden, intet
eventyr, ingen begivenhed, der kunde sysselsætte barnefantasien. Det
eneste var den skræk, vi børn i mørke havde for Skovikbrønden,
hvor der skulde være set lys brænde, og som formentlig gjemte et taaget
minde om en udaad eller en ulykke.
Hvilken anden rigdomsfylde vilde det ikke have været for
fantasirige, ættekjære, evnerige børn, om de var voksede op paa slegtens
arvetomt og i ættebygden omgivet af fædrenes traditioner og med de
gamle hedenfarne gravlagte ved bygdens kiike.
Fra en enkelt linje inden Vor slegt, farmors linje, er vi arvtagere
til en høi levealder, forresten har aldersforholdene været de mere
almin-deUge. Vistnok blev vor tipoldefar paa farfars side 83 aar (side 2), men
vore oldeforældre blev kun 68 og 63 aar (side 4), og af disses børn,
farfar og hans søskende, blev ingen over 70 aar (side 11—15). Naar flere af
vore slegtninge i Holøieu har naaet en sjelden høi alder, da er vei
dette en arv fra stamfaren Lars, eier ikke er af vor slegt.
Paa farmors side er det anderledes. Vore oldeforældre blev selv
84 og 87 aar (side 18), og af deres 6 bjrn, der blev voksne, blev vistnok
Marit kun "65 aar (side 24), men hun var sit hele liv sindssyg. De 5
andre naaede derimod alle en overordentlig høi alder, henho’dsvis 93, 82,
85 (farmor), 95 og 86 aar (side 20—28), og af disses efterkommere har
flere naaet en meget høi alder, en enkelt, fars fætter John Høisen,
endog 100 aar (side 23). Af farmors børn var det kun 2, som naaede
slegtens høie alder, 83 og 82 aar, medens de andre døde i forholdsvis
tidlig alder (side 122). Om denne arvelod kan naa til nogen af os i
næste led, vil først fremtiden vise, men Peter Qvum er ialfald paa god
vei (side 126).
Paa vor mors side er aldersforholdet mere normalt, skjønt i høieste
laget. Mor og hendes søskenele, bjrtseet fra Margrete, der eløde ung,
blev 61, 71, 72 (mor) og 70 aar (side 137), og mors forældre blev 74
og 64 aar (stykke 13). Det lille, jeg ved om mormors slegt, viser en
alder heller under end over det normale (side 66 — 67). Paa mors fædrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
