Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. To mindeord - A. Peder Utheims skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
30. To mindeord.
Endelig indtages lier de i fortalen nævnte livsskildringer af far
og mor, som mine to ældre brødre Peder og Bergsvein i 1886 og 1887
bar skrevet om vore forældre.
A Peder Utheims skildring.
Hver har sin historie. Det er dog ingen, hvis historie og livsløb
staar os nærmere end vore forældres; thi af deres liv er jo vort en
fortsættelse, ligesom vort vil fortsættes i vore born, og saa videre slegt
efter slegt.
Min fader er fodt den 4de februar 1799 paa gaarden Bækken i
Tolgens prestcgjæM af forældre Peder Johnsen og hustru Kit sten Estens
datter. Faderen døde straks før jul 1802 af nervefeber. En af de første
dage af sygdommen vilde han have sine klæder og staa op. Bedstemor
— hans kone — sagde da: „Kjære Per, du maa da ikke tænke paa at
staa op du, du som er saa syg." Men hertil svarede han biot: „Tag bid
mine klæder, siger jeg", og da han var en mand, der ikke taalte
modsigelse, fik han dem, klæd e sig paa og gik først ud og t kar — slagtede
— en kalv, tog saa en mindre okse og kjørte tiiskogs uden at have
vanter paa. Da han kom hjem igjen, var hans hænder g.nske forfrosne,
men han vi’de endnu ikke gaa ind, og først efterat en af naboerne
hentedes, fik man ham tPsen^s, og fra dette leie reiste han sig ikke. Det
siger sig selv, at han under denne sidste tur manglede siu fulde forstands
brug. Farbror har fortalt dette eneste tra k, jeg kjender fia farfars liv. Hans
gjenlevende enke blev gift igjen med John Avlesen. Familien flyttedo
til Stensvold i Romsdalen 1810 og omtrent 1 aar bagefter til Torvik i
Øre. Denne gaard mageskiftedes med Utheim 1821. Derved led man
et ikke uvæsentligt økonomisk tab. Men bagefter kan man ofte finde,
at det kanske var bedst, at det gik, som det gik, og det var det vistnok
ogsaa i dette tilfælde.
Farmor døde den 1ste septbr. 1851, 85 aar gammel. J*. g var da
lidt over 101 2 aar og husker hende derfor godt Hun var spæd og
adskillig foroverbøiet, men havde vistnok været lidt over middels høide i
sin kraftes alder. Hun var kvik og snaksom og vilde gjerne tale med
folk, hvorfor hun ofte raabte efter forbigaaende; dette havde, saavidt jeg
skjønner, nok sin grund deri, at hun tom gammelt menneske ikke altid
huskede det passende, men var begyndt at gaa i barndommen. Saavidt
jeg bar kunnet erfare, havde hun været en meget dygt g kone. Men
hun var af et meget heftigt og opfarende gemyt og kunde da gjøre
adskillige uiigtige ting. Denne hendes stridbarhed skulde opsaa gjøre
sit til, at hun ikke kunde komme tilrette med naboerne i Torvik, og
derfor blev de omtrent nødt til at flytte derfra, og saaledes kom familien
til Utheim. Hun var ogsaa meget egennyttig, og denne egenskab kunde
stundom forlede hende til urigtige handlinger. Det var saaledes ikke sjelden,
at naar mor havde kogt mad til folkene, og hun gik ud efter et eller andet,
øste bedstemor op af maden og gik med den Dette er nu ikke lyse træk,
men det skal dog nævnes. Som smaagut læste jeg ofte for hende dels
af det nye testamente og af Jesu lidelseshistorie, dels af Hans N. Hauges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
