Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. To mindeord - A. Peder Utheims skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
lur,do god oplysning; vi ældre born var saaledes ofte i skole hos farbror
paa Hjørshol, og Iver Bae var ogsaa et par gange hjemme i huset og
holdt skole for os, foruden at vi holdtes flittig i den almindelige
omgangsskole.
Far var meget arbeidsom og paapasselig med tiden. I sin
ungdom havde han læit, skrædderhaandverket, og dette arbeide drev han
ogsaa i den senere tid om vinteren morgen og kveld og tildels
stygveirs-dago. Undertiden arbeidede han ogsia i denne tid forskjellige kopper,
bøtter, melkeringer in. m. Sko flikkede han derimod aldrig. Hans
hovedsyssel var dog jordbruget, hvori han lagde al sin kraft, og dermed var
han ogsaa forholdsvis heldig, naar hensyn tages til den oplysning, han
besad, og de øvrige forholde, hvorunder han levede. Han brød op og
kjørte bort tn masse sten fra denne mer end almindelig stenfulde jord
paa Utheim. Deraf opsattes gjærder omkring indmarken, ligesom en hel
del grøfter gravedes og igjensattes med sten. Hans grøftearbeide led
dog af den ikke uvæsentlige feil, at grøfterne groves for grund paa
almindelig jord og fyldtes alt for meget med sten, og tildels med alt for
stor sten, især i dybere myrgrøfter. En stor del af dette arbeide udførte
han med egne hænder. Derhos lod lian arbeide vei fia udmarken til
sæteren ved fjeldet, og han leiede ogsaa folk til at kaste op vei over
Kaarvaa^smyrene, fra Kaarvaags til Hosets ir.dmark.
Før sin dod laa han tilsengs 2 uger, og han havde da et meget
besværligt aandedræt, især den sidsle tid. I)e to sidste døgn fik han ikke
tale. lian døde eftermiddag den 16. marts 1858.
Mor var født den 23. december 1809 paa gaarden Hogstad i
Tøu-sets præstegjæld af forældrene Bersvend Larsen og hust: u Margrete
Sem-mingsdatter. Disse bedsteforældre kjender jeg lidet til, men af et og
andet, som mor foi talte, har jeg faaet det indtryk, at morfar var en stille
og sagtmodig mand med mindre fremfa’id i s;g, mormor derimod
var driftig og maaske af en noget skarpere karakter.
Far og mor blev nok kjendte med hinanden gjennem andre.
Fais halvbroder Peder Johnsen, der i den tid boede paa Steien i
Lille-elvedal, var gift med en af mors ældre søstre, og ved brevveksling med
sin bror blev far kjendt med hende. Mor var noget over et aar paa
Utheim, for hun blev g ft. Vore forældre førte et meget arbeidsomt liv,
der for mor især delvis kunde overstige kræfterne, da hendes helbred
tildels var svag. Hun a ar dog en dygtig, forstandig og paapasselig
husmoder, der baade vilde og havde ganske god grere paa at nyttiggjøre
de ting, hun havde mellem hænder, uden at være smaalig. Tjenerne og
vistnok helst pigerne fk ikke saa liden huslig undervisning Mor var
noget over middels stonelse baade i høide og tykkelse, hun var lidt
for-overbøiet, lnlket tiltog med aar. ne, og hun havde blaa øine og brunt,
krøllet haar. Hun var langt mere snaksom end far og fortalte mange
smaa tildragelser især fra sin unpdom og om forholdene i hjembygden.
Henimod et aars tid efter fars død faldt hun paa den uheldige
tanke at gifte s:g med sin tjenestegut, der var over 17 aar yngre end
hun. At enkefolk gifter sig op igjen, kan der efter mit skjøn ikke være
noget at sige paa. Vi søskende er ogsaa en frugt af et andet ægteskab.
Kun skulde man vente, at vedkommende saavidt muligtsøgte sin lige og
især være var i sit valg, naar der er, navnlig ældre, børn efter det for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
