Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. To mindeord - B. Bergsvein Utheims skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
hende varmt paa Hjerte, og som hun i enhver Henseende var omhyggelig
for. Hun var da ogsaa som Moder særlig heldig med sine Børn. Den
Omhu og Kiærlighed, som hun i end større Grad kunde have vist os i,
den senere Tid, berøvede hun sig selv ved den Mesalliance, hun begik
ved at indgaa sit andet Ægteskab. Omendskjønt vi alle hendes Sønner
viste hende sonlig Agtelse og Kiærlighed, saa kunde vi dog ikke, ialfald
ikke jeg, tilgive hende fuldt ud og glemme hendes store Feilgreb. Vor
Søster, hendes eneste Datter, blev bitter og forlod vort kjære
Barndomshjem og var kun to Gange hjemme paa korte Besøg i de 1.4 Aar, hun
levede efter at have forladtHjemmet tre Fjerdingaar efter MorsGiftermaal. Mor,
der var kjærlig og erkjendtlig og vist indsaa, at hun havde begaaet en
stor Feil, led meget ved, at hun ikke kunde drage sin Datter til sig og
finde Sympathi hos hende. Jeg forsvarer ikke dette Træk hos Ingeborg,
langt fra, men det forekommer mig, at hun havde arvet mest af
Fars Jernvilje. Kjært er det at vide, at hun paa sit Dødsleie gjennem
sin Mand bad Mor om Tilgivelse.
Mor var, som jeg ovenfor har fremhævet, en ædel, forstandig
og rettænkende Kvinde, og derfor har det bestandig for mig været en
Gaade, at hun i sin fremrykkede Alder, 491,, Aar, med voksne og
halvvoksne Børn, kunde finde paa noget saa galt som at gifte sig med sin
ukultiverede Tjenestedreng, der var saa meget yngre, at hun kunde have
været hans Mor Hun fik ogsaa dyrt betale derfor, da Ægteskabet, som
rimeligt, blev ulykkeligt, og end mere ulykkeligt vilde det vist blevet,
om Mor ikke havde været saa forstandig, som hun var, og i
Taalmodig-hed baaret over med sin Mands Urimeligheder og Luner. Heri har vei
ogsaa vor kjære og forstandige Bror Peder, der blev paa Fædrenegaarden,
været hende en stor Støtte. Mor var en varmhjertet Kvinde, og det er
muligt, hun i sit første Ægteskab ikke har faaet den Kjærlighed af Far,
som hende tilkom, og som bun længtede efter, og at hun tænkte i et nyt
Ægteskab at finde Erstatning herfor. Det gjorde mig ofte ondt at vide,
at Mor ikke havde det godt. Sygelig i mer eller mindre Grad rar hun
i de 22 Aar, hun levede i sit andet Ægteskab.
Jeg har intet andet at bebreide Mor end dette Ægteskab. Hun
var en flink og dygtig Husmor, der forstod at stelle sit Hus med stor
Orden. Hun erhvervede sig Agtelse af sine mange Tjenere, særlig Pigerne,
hvoraf mange blev dygtige Husmødre, af Naboerne og andre, der kom
i Berørelse med hende. Hun taalte ikke at se noget gaa tilspilde, men
nyttiggjorde sig alt uden at være kneben eller gjerrig og førte et
gjest-frit Hus. Mor var i religiøs Tænkemaade Pietist som Far, men saa ikke
saa mørkt paa Livet.
Vi Børn blev strengt og tarveligt opdragne og tidlig holdte til
Arbeide. Velsignet være Fars og Mors Minde.
Veblungsnæs 26de Januar 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
