Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgerskabet» en «meget formaaende Mand»,
ligesom han erhvervede sig «en vakker Formue».[1]
«Kongen i Trondhjem» kaldte man ham.
Han kom endog til at spille en politisk Rolle.
Mons Lie havde med sit praktiske Vit fundet
ud, at Landet for sin indre Udvikling trængte en
fri Forfatning og for sin ydre Tryghed en Forening
med Sverige. Svensken var jo vor eneste Fiende;
kunde vi paa bindende Maade faa Fred med ham,
vilde Landet være betrygget. En saadan for evige
Tider forbindende Fred mente Lie kunde opnaaes,
om begge Lande fik samme Konge. Nogen Fare
for Landets Selvstændighed kunde paa den Maade
ikke opstaa, hvis Landet havde en af Kongen
besvoret selvstændig Forfatning.
Trønderne delte Ønsket om Frihed, men vilde
ikke sammen med Sverige; Mons Lie blev anset
som «svensksindet» og af det danske som det norske
Parti ordentlig lagt for Had. «Svensksindet» vilde
han imidlertid ikke hede; han udlovede i
«Trondhjems Avis» en Belønning til den, som kunde
«overføre ham nogen Handling til Sveriges Fordel, der
kunde berettige nogen til at tillægge ham hin
Benævnelse». Til denne Belønning aspirerede en
Sjøløitnant Pohlman Leschly; denne kunde vistnok ikke
paavise nogen svensksindet «Handling» af Mons Lie,
men henviste til «Samtaler». Saa fik han heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
