Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor de maa have havt et genialt Blik paa
Laasens Mekanisme! Hvor de har forstaaet den
Ting: at gaa gjennem Mure, at finde Udveie, hvor
ingen var! Og hvor de har havt Geniets Fryd ved
at dreie Dumheden og den fantasiløse
Regelmæssighed en Næse! Havde man havt Forstand til at
sætte de Mænd paa sin Plads istedetfor at spærre
dem ind i Tugthuse, hvorfra de bare brød ud igjen,
— de var blevne til Opdagere, til Samfundsvelgjørere,
til Stormænd af den Slags, som Folkene lovsynger,
og som Kongerne bedækker med Ordenstegn.
Man kan se, hvor han har beundret disse
Uregelmæssighedens, det Extraordinæres, Særbegavelsens
Mænd og Ofre, og man kan tro ham, naar han
forsikrer, at «Napoleons Møde med Goethe aldrig har
inleresseret ham Tiendeparten saa meget som blot
Muligheden af et mellem Ola Høiland og Gjest
Baardsen».
Det var ikke en almindelig Guttegrille det, at
han vilde blive Bøssesmed eller lærte at indbinde
Bøger; det menneskelige Arbeide, den Snedighed,
hvormed Mennesket tæmmer Naturen og dens Trold,
var for ham alle Dage den høieste Poesi, — som
de Gamle aldrig blev trætte af at besynge Herakles
og hans Rydningsbedrifter. Derfor dyrker han
overalt Opfinderne, de stærke Aander, der betvinger
Naturen og bryder Vei, Genierne, der «digter» Livets
Redskaber og Vaaben. Men saadanne Vaabensmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
