Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og saa traf hun da sammen med sin nordlandske
Fætter, den attenaarige Student i Knop. Han gjorde
Indtryk paa hende. «Han var det deiligste, jeg
vidste i Verden,» fortæller hun; «— store, brune
Øine, langt, sort Haar, udoverbrættede Skjortekraver
og et vældigt Heine-Halstørklæde...» Det ser
ud til, at den unge Herre allerede havde begyndt
at anlægge Digtermaske.
Og saa var han saa rar. Livlig, mangfoldig,
fuld af mærkelige Ideer, som han troede paa, morsom,
i Regelen ufrivilligt, men det brød han sig ikke om.
De andre, de fornuftige, de vittige, de morede sig
over ham, gjorde Gjøn og sa Vitser; han bare mente sit,
han, ubekymret, som om de andres Formeninger ikke
vedkom ham. Saaledes bryder det unge Geni Carl
With (Grabow) sig aldrig om, hvad de andre siger;
«det rører bestandig saa lidt ved, hvad jeg har i
Tanken, svarer ikke paa noget af det... Og saa
har jeg vænnet mig til at lade dem le», siger han;
deres Latter og Spot «er mig saa ligegyldig, som
om det sneede eller regnede udenfor». Selv ærgrede
Thomasine sig, naar de lo af ham, og hans
Ligegyldighed imponerede hende umaadelig. Hun saa
en Stund paa Fyren, som saa roligt lod Folk le
og bare mukkede og mente sit; — og saa med ét
«skjønte jeg, at det maatte bli ham, — skulde det
bli nogen».
Det blev ham. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
