Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hallucinationer (se ogsaa hans Hypothese til
Forklaring af Huldrer og Hildringer, Ude og Hjemme
VII, 334); det gaar ham for vidt; han vil ikke
vide af det.
Han gjør i det hele taget sin Rationalisme
gjældende paa en saa udtrykkelig Maade, at man
kan skjønne, han ikke er sikker. Hvor vi andre
smiler, kanske sensationslystent leger med Muligheden,
Tænkeligheden —, der optræder Lie bestemt,
docerende, bortforklarer Tingen med en vis ængstelig
Omhyggelighed. Og naar han ikke passer paa sig,
kan han røbe sig slemt. «Jeg husker», fortæller
hans Svigersøn, Herr. D. Isaachsen, «en Scene ude i
Grande Armée. Der var bare en 4—5 Gjæster af
den faste Stok der ude den Aften. Ved Kaffeen og
Cigaretterne inde i Kabinettet kom Talen paa
Spaadom, og Asta» (Lies Datter), «som er Specialist i at
spaa i Haanden, spaaede da for et Par Stykker,
tilsidst for Erik» (Lies Søn). «Faderen likte det
sletikke, sad urolig borte i Sofaen og gik tilslut alene
ind i Salonen. Vi andre stod samlet om Asta og
Erik, der som sædvanlig holdt et græsseligt Gjøn.
Efter nogle Minutter kom Lie ind igjen i Kabinettet
og spurgte, henvendt til Fru Lie: «Naa, hvordan
gaar det med Erik, Mama?» Det kom saa
uvilkaarlig inderligt og med sligt et alvorsfuldt, bekymret
Udtryk i Stemme og Mine, at vi brast i Latter
allesammen. Det var ramme Alvor for Faderen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
